Mangel på arbejdskraft: Bustur skal lokke akademikere til Sorø

I Sorø forsøger man at lokke flere akademikere fra København til byen. Det sker blandt andet ved at køre dem rundt i bus til lokale virksomheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor mangel på højtuddannet arbejdskraft i Region Sjælland.

Mens der er over 8000 ledige akademikere i Region Hovedstaden, så er der kun knap 850 ledige i Region Sjælland. Det viser tal fra paraplyorganisationen Akademikerne.

Mangel på arbejdskraft1
Læs også
Stor mangel på arbejdskraft:
Virksomheder forsøger forgæves at skaffe nye medarbejdere
Mangel på arbejdskraft1
Læs også
Stor mangel på arbejdskraft:
Virksomheder forsøger forgæves at skaffe nye medarbejdere

I et forsøg på at få lokket nogle af dem fra hovedstaden og ud i provinsen har Sorø Erhverv inviteret 30 akademikere på virksomhedsbesøg i Sorø.

- Jeg tænkte jeg kunne få nogle kontakter og noget netværk, siger Rikke Thorstup, der har uddannet cand.negot.

- Det er ren inspiration, jeg er nysgerrig for at se, hvad der er af muligheder, siger Mathias Kamper, der læser til ingeniør.

Artiklen fortsætter under billederne.

Rikke Thorstrup er en af de akademikere, der tog med på bustur.
Rikke Thorstrup er en af de akademikere, der tog med på bustur. Foto: Tina Mortensen - TV ØST
Bussen tager akademikerne med ud på virksomhederne.
Bussen tager akademikerne med ud på virksomhederne. Foto: Tina Mortensen - TV ØST

Bustur til virksomheder

Tre minibusser transporterer akademikerne rundt til fire virksomheder: VKST, der tilbyder rådgivning inden for landbrug, Asa-Lift, der producerer landbrugsmaskiner, fødevarevirksomheden Hørkram og den rådgivende ingeniør virksomhed Process Engineering.

quote Det kan godt være svært at tiltrække medarbejdere herude på landet, så vi vil gerne vise dem, at der er fantastisk herude, og at der foregår rigtigt meget

Carsten Borup Jakobsen, fabrikschef, Asa-lift

Hos virksomhederne håber man, at besøget kan være med til at få flere højtuddannede til at søge job uden for hovedstadsområdet:

- Det kan godt være svært at tiltrække medarbejdere herude på landet, så vi vil gerne vise dem, at der er fantastisk herude, og at der foregår rigtigt meget, siger Carsten Borup Jakobsen, der er fabrikschef hos Asa-lift.

Langt til Sorø

Det er Sorø Erhverv, der står for dagens rundtur, og ifølge borgmesteren er der brug for sådanne tiltag, hvis man skal løse udfordringen med mangel på arbejdskraft.

- Der er tilsyneladende længere fra København til Sorø, end der er fra Sorø til København, og den barriere vil vi gerne have brudt ned, siger borgmester Gert Jørgensen (K).

Læs også
Glæde i Kalundborg:
Ny ingeniøruddannelse kan lokke flere til byen - og væk fra København
Læs også
Glæde i Kalundborg:
Ny ingeniøruddannelse kan lokke flere til byen - og væk fra København

Hvis man spørger akademikerne, er de heller ikke afvisende over for at pendle langt for det rigtige job:

- Jeg vil da hellere lave noget, der er spændende, end at arbejde et sted der er lige i midten af København. Det er ren og skær karrieremuligheder, der kan få mig til at flytte, hvis der er noget god erfaring at hente, siger Jakob Wrang, der bliver færdig som diplomingeniør om et halvt år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmester Gert Jørgensen (K) er glad for tiltaget og håber, at det kan lokke akademikere til Sorø Kommune.
Borgmester Gert Jørgensen (K) er glad for tiltaget og håber, at det kan lokke akademikere til Sorø Kommune. Foto: Tina Mortensen - TV ØST

- Et rigtig fint event

Det sidste stop på busturen er natur- og aktivitetsparken Parnas, hvor akademikerne og virksomhederne har mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

Om det så er lykkes at lokke nogle af akademikerne til Sorø må tiden vise. 

- Jeg skulle nok lige undersøge transporttid og sådan noget. Lige nu er jeg lidt skræmt over det her med sporarbejde, men det er jo midlertidigt, og ellers burde det jo ikke være noget problem, siger Vanessa Wolter, der er cand.mag.

TAMU
Læs også
Udsatte unge står i kø til særlig uddannelse - og virksomheder skriger på deres arbejdskraft
TAMU
Læs også
Udsatte unge står i kø til særlig uddannelse - og virksomheder skriger på deres arbejdskraft

- Der er kommet nogle kontakter og noget netværk. Jeg har mødt andre, som står i samme situation som mig, jeg har mødt studerende, som snart skal på arbejdsmarkedet, jeg har mødt arbejdsgivere, som gerne vil have noget arbejdskraft. Jeg synes faktisk, det har været et rigtig fint event, siger Rikke Thorstrup.


Nyhedsoverblik