Brugsen i Fensmark vil skabe et landsbyfællesskab til ældre på Sydsjælland

Brugsen i Fensmark og entreprenøren Enemærke & Petersen vil skabe et landsbyfællesskab til seniorer på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et bofællesskab for ældre borgere med et sundhedshus med læger, tandlæger og fysioterapeuter.

quote Vi satser på Fensmark, fordi vi ved, at småbyerne kan noget særligt i forhold til fællesskab

Jimmi Vinther Gravgaard, projektudviklingschef i Enemærke & Petersen

Det kan snart blive til virkelighed i byen Fensmark ved Næstved. Her vil to lokale aktører, Fensmark Brugsforening og Ringsted-entreprenøren Enemærke & Petersen, opføre et seniorbofællesskab til lokalområdets aktive seniorer.

- Vi satser på Fensmark, fordi vi ved, at småbyerne kan noget særligt i forhold til fællesskab - og vi har alle sammen brug for at være sammen med andre, især når vi bliver ældre, siger projektudviklingschef i Enemærke & Petersen, Jimmi Vinther Gravgaard.

- Derfor vil vi bygge et seniorbofællesskab, hvor beboerne både kan nyde fællesskabet og det aktive liv i grønne omgivelser – og trække sig tilbage i ro og mag, når de har brug for det.

Fensmark Brugsforening
Læs også
Fensmark Brugsforening vender tilbage til Coop
Fensmark Brugsforening
Læs også
Fensmark Brugsforening vender tilbage til Coop

Tæt på naturen

quote Bofællesskabets arkitektur fokuserer på, at beboerne omgives af det grønne og har masser af muligheder for et aktivt liv

Jimmi Vinther Gravgaard, projektudviklingschef i Enemærke & Petersen

Seniorbofællesskabet kommer til at bestå af 36 rummelige lejligheder fordelt i tre punkthuse. På hver etage er der fire lejligheder, der bindes sammen af overdækkede, grønne vækstrum, hvor beboerne kan mødes i hverdagen og lave aktiviteter sammen.

- Bofællesskabets arkitektur fokuserer på, at beboerne omgives af det grønne og har masser af muligheder for et aktivt liv, fortæller Jimmi Vinther Gravgaard om byggeriet, som er tegnet af arkitektvirksomheden Mangor & Nagel.

Artiklen fortsætter under billedet.

Seniorbofællesskabet kommer til at bestå af 36 rummelige lejligheder fordelt i tre punkthuse.
Seniorbofællesskabet kommer til at bestå af 36 rummelige lejligheder fordelt i tre punkthuse. Foto: Mangor & Nagel

Sundhedshus er en del af projektet

Den fjerde bygning i projektet er Fensmarks nye sundhedshus, hvor læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle har mulighed for at dele praksis i samspil med for eksempel fitness- eller yoga-undervisere.

- Sundhedshuset gør det nemt for alle borgerne i Fensmark: De kan f.eks. gå til lægen og få genoptræning i ét og samme hus. Samtidigt kan de sundhedsprofessionelle få tværfaglig sparring i hverdagen. For beboerne i bofællesskabet er det naturligvis dejligt nemt og trygt at have læge, fysioterapeut og fitness helt tæt på, siger Jimmi Vinther Gravgaard.

120725_bygning.jpg
Læs også
Brugsforening går shopamok
120725_bygning.jpg
Læs også
Brugsforening går shopamok

Interesserede kan høre mere til informationsmøde om seniorbofællesskabet tirsdag den 25. juni kl. 19 og sundhedshuset onsdag den 26. juni, kl. 19.00.

Begge møder afholdes i Fensmark Brugsforening, Næstvedvej 2, 4684 Holmegaard.


Nyhedsoverblik