To brande på tre dage – mulig brandstifter på spil i boligområde

Onsdag nat var der ild i et affaldsskur på Ahorn Allé i Ringsted. Det er kun tre dage siden, en lignende brand opstod i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 01.31 natten til onsdag fik Midt- og Vestsjællands Politi en melding om, at der var ild i et affaldsskur på Ahorn Allé i det sydvestlige Ringsted.

Der var ild i flere containere, og selve skuret, hvor containerne stod, blev beskadiget af branden.

quote Det er pudsigt, at beboerne ikke skulle tænke sig bedre om, når der lige har været brand

Martin Bjerregaard,  Midt- og Vestsjællands Politi

- Heldigvis var der ikke gået ild i bilerne, der stod på parkeringspladsen i nærheden, fortæller Martin Bjerregård, der er kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.  

To brande på tre dage

Det er kun tre dage siden brandvæsen og politi sidst måtte rykke ud til en containerbrand på Ahorn Allé.

Klokken 23.53 søndag den 7. april var der også ild i en container i området.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Henrik Larsen

Politiet mente i første omgang, at søndagens brand måtte være opstået, fordi en uforsigtig beboer havde smidt et tændt cigaretskod i containeren.

Men den nye brand i området, har fået dem på andre tanker.

.
Læs også
Mand slog alarm: Overværede mulig kidnapning
.
Læs også
Mand slog alarm: Overværede mulig kidnapning

- Når nu der har været ildebrand igen, så skal vi måske revurdere det. For det er pudsigt, at beboerne ikke skulle tænke sig bedre om, når der lige har været brand, siger Martin Bjerregaard.

Han fortæller, at politiet nu skeler til, at de to brande kan være påsatte.


Nyhedsoverblik