Borgmester om nye planer for atomaffald: Det har været en lang kamp

Lolland Kommunes borgmester er lettet over nyheden om, at regeringen ikke længere peger på Lollands undergrund som opbevaringsmulighed for atomaffald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver sandsynligvis ikke den lerholdige jordbund på Lolland, der skal opbevare atomaffald fra Risø.

Sådan lyder det i et forslag fra regeringen, der i stedet vil lade affaldet blive på halvøen ved Roskilde i op mod 50 år.

Forslaget glæder Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

- Jeg er superglad, det har jo været en lang kamp, siger han til TV ØST. 

xborg.01.jpg
Læs også
Regeringen vil lade Lolland slippe for at opbevare atomaffald
xborg.01.jpg
Læs også
Regeringen vil lade Lolland slippe for at opbevare atomaffald

Lettet over løsningen

Tilbage i 2011 udpegede De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) seks mulige områder, hvor Risøs radioaktive affald kan nedgraves.

Her var Lolland et af de mulige steder.

I Lolland Kommune har man hele tiden været imod affaldets placering i kommunen. Derfor er borgmesteren lettet over nyheden om regeringens nye forslag om en fortsat placering på Risø.

akwnein.jpg
Læs også
Lolland kæmper mod atomaffald: Nu inddrages Søren Pind i kampen
akwnein.jpg
Læs også
Lolland kæmper mod atomaffald: Nu inddrages Søren Pind i kampen

- Jeg er utroligt lettet. Nu skal jeg ikke bruge tid på den problemstilling de næste mange år. De sidste tre-fire år har vi jo arbejdet målrettet for, at det ikke skulle blive muligt at bringe det her atomaffald ned i Lollands undergrund, og det har været en kamp, hvor vi har stået sammen med de andre fem kommuner, som var i spil. Samarbejdet, vi har haft, har nu båret frugt, og det er vi rigtig, rigtig glade for, siger Holger Schou Rasmussen. 

Affaldet bliver på Risø

Regeringens forslag lægger op til, at der skal foretages nye undersøgelser af, hvor atomaffaldet kan opbevares.

Mens de undersøgelser pågår – det vil sige de næste 30 til 50 år – skal affaldet altså blive på Risø. 


Nyhedsoverblik