Borgmester om åbning af ny og moderne Eskilstrup Station: - Det har været værd at vente på

Efter to års ombygning åbnede Eskilstrup Station på Falster søndag med stor opbakning fra borgerne i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I to og en halv måned har Eskilstrup Station været lukket helt ned. Og i sammenlagt to år er der arbejdet på at få den lille station på Falster forberedt til den nye Ringsted-Femern-bane. Resultatet stod færdigt søndag, og stationen er nu topmoderne. 

Togene har været sat ud af drift siden 24. marts, og de begyndte at rulle tidligere på ugen. Alligevel var det altså i dag, at festen foregik. Guldborgsunds borgmester ankom med veterantoget og blev mødt af sang fra det lokale skolekor. 

Eskilstrup Station
Læs også
Station snart klar: Se billeder af kæmpebyggeriet her
Eskilstrup Station
Læs også
Station snart klar: Se billeder af kæmpebyggeriet her

- Det er en fantastisk dag. Det er også fantastisk, at Eskilstrup som sædvanligt kan få alle af huse, og at man møder 500 mennesker frem, siger borgmester i Guldborgsund, John Brædder (Guldborgsundlisten). 

Topmoderne station

Og lige nu er det den lille by på Falster, der har Danmarks mest moderne togstation. Den har blandt andet fået et nyt støjværn, ny perron, ny gangbro og nye elevatorer. De fleste af de borgere, der var med til den officielle åbning, ser frem til at skulle bruge den nye station, men det har ikke været helt smertefrit at leve med ombygningen.

- Jeg vil sige, det har været lidt irriterende, for de har også skulle arbejde om natten, siger Tanja Jørgensen, der er beboer i Eskildstrup.

quote Der er ingen tvivl om, at man har lidt i Eskilstrup. Men det skal være skidt, før det bliver godt.

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester, Guldborgsund 

Og borgmesteren er også klar over, at det har været en hård tid at komme igennem:

- Der er ingen tvivl om, at man har lidt i Eskilstrup. Men det skal være skidt, før det bliver godt, siger John Brædder.

Med ombygningen følger også, at togene nu kan passere hinanden på stationen, og det vil reducere rejsetiden, at togene ikke længere skal holde uden for stationen og vente på at komme til. 

Kun et stykke af vejen

Ombygningen ved Eskilstrup Station er en kun en lille etape af den omfattende modernisering af Ringsted-Femern banen - et 120 km langt jernbaneprojekt til 9,5 mia kroner. 

Fredag den 11 maj begyndte elektrficeringen af jernbanen mellem Næstved og Køge Nord. I 2019 skal stationerne I Lundby og Vordingborg gennem en ombygning. I 2020 skal Glumsø Station moderniseres, og i 2022 er det stationernes tur i Nørre Alslev og Nykøbing Falster. 

togskinner.jpg
Læs også
Omfattende arbejde er i gang: Maskine spytter spor ud på Falster
togskinner.jpg
Læs også
Omfattende arbejde er i gang: Maskine spytter spor ud på Falster

- Når vi er færdige med alle vores arbejder - ikke kun stationen her, men dobbeltsporene, og når der kommer ny bro, så vil man kunne reducere rejsetiden markant. Ca. Et kvarter vil man kunne skære af rejsetiden fra København til Eskilstrup, siger Klaus S. Jørgensen, der er projektdirektør ved Banedanmark. 

De mange byggerier betyder, at der i perioder de næste år igen vil være lukket på strækningen.

- Det er faktisk ikke muligt at gøre det hele på en gang, det er for stor en mængde arbejde. Den anden del er, at vi koncentrerer indsatsen på nogle enkelte lokaliteter, så vi ikke generer mere end højst nødvendigt, siger Klaus S. Jørgensen til TV ØST. 


Nyhedsoverblik