Borgerservice udsat for hærværk – politiet udsender signalement af gerningsmand

Politiet søger vidner i sagen, derfor opfordrer de borgere til at kontakte politiet på 1-1-4, hvis man har set gerningsmanden omkring Jernbanegade natten til tirsdag. Foto: Martin Stilling - TV ØST

En ukendt gerningsmand har knust 11 ruder på borgerservice i Jernbanegade i Holbæk natten til tirsdag. Nu udsender politiet et signalement.

11 facaderuder er blevet smadret med sten på borgerservice i Jernbanegade i Holbæk.

Hærværket blev begået natten til tirsdag, og nu er det lykkedes politiet at få et signalement af gerningsmanden fra overvågningsvideo.

Det vides ikke, hvilket køn gerningsmanden har. Vedkommende var spinkel, iført lyse, stramme bukser, en lys hættetrøje og mørke sko med lyse såler og lyst mærke på siden. Gerningsmanden havde en sort skraldesæk hen over hættetrøjen og halvt op foran hovedet og var bevæbnet med en sten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vinduerne er hårdt medtagede efter stenkastene. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Politiet søger vidner

Anmeldelsen om hærværket kom klokken 7.10 tirsdag morgen. Hærværket skulle være sket klokken 02.10 natten mellem mandag og tirsdag, hvor 11 ruder var blevet knust.

Da politiet ankom til stedet, fandt de nogle sten på størrelse med en knytnæve, som lå neden for ruderne.

På grund af hærværket har der ikke været adgang til borgerservice.

Politiet søger vidner i sagen, derfor opfordrer de borgere til at kontakte politiet på 1-1-4, hvis man har set gerningsmanden omkring Jernbanegade natten til tirsdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App