Borgerservice i Holbæk modtog bombetrussel - mand sigtet i sagen

Borgerservice i Holbæk modtog mandag morgen en bombetrussel. En 42-årig mand er nu sigtet for trusler mod offentlig myndighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk Kommunes Borgerservice på Jernbanevej i Holbæk modtog mandag morgen lidt efter klokken ni et telefonopkald fra en mand, der sagde, at han ville møde op, og at en bombe ville sprænge.

- En borger ringede til en af vores medarbejdere i Læring og Trivsel og var frustreret. Han gav udtryk for, at han ville komme med en bombe. Heldigvis havde vi slet ikke åbent, så han var ikke her i huset, fortæller Lise Larsen, der er leder af Borgerservice.  

Personalet kontaktede derefter politiet, der rykkede ud med flere patruljer til både Borgerservice og til en adresse hos en mistænkt.  

ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt
ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den mistænkte, en 42-årig mand fra Holbæk, blev anholdt og sigtet for trusler mod offentlig myndighed og afhørt i sagen.

Ingen spor af bombe

I forbindelse med anholdelsen, ransagede politiet den sigtedes adresse, men der var ingen spor af en bombe. Under afhøringen kom det frem, at omtalen af en bombe var "et udtryk for en meget anstrengt personlig situation, som han pludselig var havnet i, og som han ikke kunne overskue", som politiet formulerer det. 

Efter episoden vurderede ledelsen sammen med medarbejderne i Borgerservice, at der nu ikke længere var fare på færde, og Borgerservice åbnede derfor klokken 10 som normalt.

Selvfølgelig er der nogle, der bliver forskrækkede, og vi tager det meget alvorligt, for det skal være trygt at være på sin arbejdsplads. Vi talte det hele igennem og spurgte alle, om de var trygge ved at åbne, siger Lise Larsen, der kun har lovord til politiet:

- Politiet handlede meget hurtigt, det var virkelig flot at de rykkede så hurtigt. 

krigsveteran.jpg
Læs også
Krigsveteran får behandlingsdom for adskillige bombetrusler
krigsveteran.jpg
Læs også
Krigsveteran får behandlingsdom for adskillige bombetrusler

Politiet har løsladt den 42-årige, der dog kan se frem til et retsligt efterspil, når politiet har vurderet sagens omstændigheder.


Nyhedsoverblik