Borgernes sundhed skal styrkes – i Kalundborg gør de det med en festival

Borgerne i Region Sjælland skal blive sundere. I Kalundborg Kommune har de stiftet en festival netop til det formål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi skal spise sundere og være endnu mere aktive.

Det har flere rapporter vist blandt andet fra Region Sjælland. Det vil man gøre noget ved i Kalundborg, som inviterede borgerne på bevægelse og idrætsfestival.

For andet år i træk var kommunen vært for idræts- og bevægelsesfestivalen Bevæg, som skal sætte fokus på sundhed og foreningslivet.

- Formålet er at skabe sundhed. Sundhed er både fysisk, men også mentalt. En sund sjæl i et sundt legeme. Vi har lyst til at være sammen med andre mennesker og vi har lyst til at bevæge os. Vi har lyst til livet, siger Ole Glahn (R), formand for kultur- og fritidsudvalget i Kalundborg Kommune.

quote For nogle år siden var vi faktisk nogle af dem, der havde den største overvægt per indbygger. Men det er vi ikke længere

Ole Glahn (R), formand, kultur- og fritidsudvalget, Kalundborg Kommune

- Vi håber, at foreningslivet får en ekstra indsprøjtning og at vi derved får en bedre sundhed på den brede forstand.

Sundheden halter

For der er brug for, at vi generelt bliver endnu sundere. Den seneste rapport om befolkningens sundhed fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er flest borgere fra Region Sjælland med dårligt fysisk helbred.

100114_rygning.jpg
Læs også
Undersøgelse konkluderer dårligere helbred - især hos de lavest uddannede
100114_rygning.jpg
Læs også
Undersøgelse konkluderer dårligere helbred - især hos de lavest uddannede

Ligeledes viser en undersøgelse fra Region Sjælland, at der siden 2013 er flere blevet fysisk inaktive og flere, som spiser usundt.

Idræts- og sundhedsfestivalen bød blandt andet på fægtning.
Idræts- og sundhedsfestivalen bød blandt andet på fægtning. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST
Festivalen bød også på dans i alverdens afskygninger.
Festivalen bød også på dans i alverdens afskygninger. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Og det er blandt andet det, man vil gøre noget ved til idrætsfestivalen.

- Vi er en del af Danmark og vi har de sædvanlige udfordringer. For nogle år siden var vi faktisk nogle af dem, der havde den største overvægt per indbygger. Men det er vi ikke længere, siger Ole Glahn.

- Vi har den glæde, at vi ikke skal komme og sige, at nu skal I være sunde. Folk oplever det selv, fordi de er så aktive i foreningslivet. Men der er nogle, der ikke har oplevet det. De får en chance i dag for at blive inspireret til at være aktive.

quote Vi vil gerne nå unge mennesker, som ikke dyrker idræt i dag

Bjørn Kraft, formand for Kalundborg Basketballklub

Skridtet efter sofaen

Til festivalen havde kommunens foreninger da også stillet op i gågaden og viste det bedste, de har lært. Og flere foreninger var med på at give en hånd til dem, der normalt ikke lige træner.

- Vi er skridtet efter sofaen, siger Dorte Jørgensen, der er koordinator for foreningen Sund Stil.

- Når man sidder i sofaen og kan være lidt tung, have det lidt skidt, så kan det være enormt svært at rejse sig op og komme ud og bevæge sig. Jeg tænker, at det faktisk er nemmere for en, der er fit og er i gang, at løbe et maraton, end det er at rejse sig fra sofaen og komme ud og i gang.

Gågaden blev afbrudt af dans.
Gågaden blev afbrudt af dans. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Samme formål har Bjørn Kraft, der er formand for Kalundborg Basketballklub.

- Vi vil gerne nå unge mennesker, som ikke dyrker idræt i dag, som bare sidder fastklistret til deres skærme, og som i mange tilfælde får for lidt frisk luft og for lidt motion.  

Borgere suger inspiration til sig

Hundredvis af borgere var også mødt op til festivalen for at blive klogere på motion og sundhed. For Lars Rasmussen fra Kaldred handlede det om at få inspiration.

- Og så blive bevidst om, hvor mange sportsklubber der er. Det var jeg ikke klar over, siger han.

De mindste kunne også være med til dagens festival i Kalundborg.
De mindste kunne også være med til dagens festival i Kalundborg. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

For Helle Kongshav fra Kalundborg handlede det også om at suge en masse inspiration til sig.

- Det er også en dejlig ting som kalundborgenser at se så mange klubber, foreninger og forretninger, der har slået sig sammen om at få budskabet ud, siger hun.

Britta Ortiz
Læs også
Regioner kortlægger borgernes sundhed i kæmpe undersøgelse
Britta Ortiz
Læs også
Regioner kortlægger borgernes sundhed i kæmpe undersøgelse

Budskabet om at være sund og i gang kom i hvert fald ud til kalundborgenserne i dag.


Nyhedsoverblik