Slut med småt brændbart: Borgere på Sydhavsøerne skal genanvende mere

På Lolland og Falster er "småt brændbart" forsvundet fra genbrugspladserne - men borgerne taget godt imod tiltaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svend Aage Hansen fra Refa i Nykøbing Falster har i tre uger kørt rundt i Lolland og Guldborgsund kommuner på en vigtig mission: Han hjælper borgerne med at forstå, hvorfor der ikke længere er noget, der hedder småt brændbart.

Nu hedder det i stedet rest efter sortering, for at understrege, at man ikke bare kan smide papir, pap, elektronikaffald og plastik i småt brændbart.

Slut med småt brændbart
Læs også
Slut med småt brændbart på Sydhavsøerne
Slut med småt brændbart
Læs også
Slut med småt brændbart på Sydhavsøerne

Ændringen gælder på alle de 17 genbrugspladser og små containerstationer, der findes på Lolland og Falster - og den tjener et vigtigt formål.

- Vi kan reducere vores småt brandbart med cirka 30 procent, og det kan vi så få ud til genanvendelse, fortæller Svend Aage Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Svend Aage Hansen, Refa i Nykøbing Falster
Svend Aage Hansen, Refa i Nykøbing Falster Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Hjælp til sortering

Det er især plastik, borgerne skal instrueres i at sortere. Beskidt plast fra maling eller fedtet haveaffald skal i rest efter sortering, mens rent plastik i alle former skal genanvendes,

Borgerne i Lolland og Guldborgsund kommuner skal også lære, at pap skal afleveres i en container på genbrugspladsen, mens karton kan smides ud derhjemme.

Selvom det giver lidet ekstra besvær for borgerne, var der i I Maribo opbakning til de nye regler for sortering, da TV2 ØST tirsdag lagde vejen forbi den lokale genbrugsplads.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif Petersen, Maribo.
Leif Petersen, Maribo. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Du kan ikke blive ved med at sortere ned i bagateller, men som det er nu, synes jeg faktisk, det er okay, sagde Leif Petersen.  

- Man skal nok lige vænne sig til, at man ikke smider det alt sammen derhen, men hvis man har sorteret hjemmefra og kender pladsen sådan nogenlunde, så er det faktisk godt, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Frank Rubæk lagde tirsdag vejen forbi Maribo Genbrugsplads.
Frank Rubæk lagde tirsdag vejen forbi Maribo Genbrugsplads. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Også Frank Rubæk fra Maribo byder initiativet velkomment.

- Jeg glæder mig over at få at vide, hvor meget af det, der bliver genanvendt af det, vi bare læsser ud her, sagde han.

- Jeg kom jo med en sæk, som jeg mente var småt brændbart, og der har jeg nu lært, at det findes ikke længere, så nu skal der sorteres yderligere, og det er jo fint nok, sagde Frank Rubæk.

Lidt mere besværligt

Vivian Fruish fik også hjælp af pladsmændene til at få styr på, hvor hendes plastikaffald skulle afleveres.

- Jeg havde en pose med forskelligt plast i, og så spurgte jeg, hvor det skulle hen, fortalte hun.

- Jeg synes ikke, det bliver mere bøvlet, end det har været. Vi skal lære lidt mere, og det synes jeg bare er helt rigtigt, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vivian Fruish fik hjælp til at sortere sit plastikaffald. 
Vivian Fruish fik hjælp til at sortere sit plastikaffald.  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Henning Jørgensen, der er frivillig i Dansk Røde Kors i Maribo, kommer ofte på genbrugspladsen. For ham bliver det lidt mere besværligt at komme af med affald og kasserede varer fra genbrugsbutikken.

- Det bliver lidt mere bøvlet, men vi prøver at sortere det hjemme fra butikken, inden vi kommer herud, fortalte han.

- Men det er jo en god ting for miljøet, man kan jo ikke sige andet, og det må vi tage på os, sagde Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen, Maribo.
Henning Jørgensen, Maribo. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik