Borgere overraskede over tørke: Er det virkelig så tørt?

Pas på med åben ild i naturen på grund af tørken. Sådan lyder opfordringen fra beredskabet efter lang tid uden regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er knastørt i naturen – og faktisk så meget, så det allerede nu i april er nødvendigt at passe på med åben ild i naturen.

Sådan lyder beskeden fra blandt andet Vestsjællands Brandvæsen på dagen, hvor hele den nordlige del af Sjælland og områder på Vestsjælland og Stevns er blevet hævet op til 8 ud af 10 på DMIs tørkeindeks.

- Hold da op. Er det virkelig så tørt? Jeg synes ikke, at det er ret længe siden, at der var meget vand, og hvor vi var helt bange for, om det ville live tørt og lækkert at være ude i, siger Louise Just Johansen, der har sommerhus i Klint i Odsherred Kommune.

Brændt græs
Læs også
Brandvæsen advarer om risiko for naturbrande – brug åben ild med omtanke
Brændt græs
Læs også
Brandvæsen advarer om risiko for naturbrande – brug åben ild med omtanke

Vi møder hende på genbrugspladsen i Nykøbing Sjælland. Hun har brugt påskedagene på at være i haven, men havde egentlig ikke tænkt på, at det var specielt tørt endnu.

Henrik Jørgensen, der også har sommerhus i Klint, er dog opmærksom på det. Han oplever nemlig, at hans græsplæne begynder at blive gul.

- Når man allerede kan se det nu, så risikerer det jo at blive slemt, hvis det fortsætter, siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Sådan her ser DMI's tørkeindeks ud lige nu.
Sådan her ser DMI's tørkeindeks ud lige nu. Foto: Danmarks Meteorologiske Institut

Endnu ikke afbrændingsforbud

I sommeren 2018 blev blandt andet Sjælland, Lolland, Falster og Møn ramt af en omfattende tørke, hvor der i mere end en måned blev indført afbrændingsforbud – og eksempelvis forbud mod at grille.

- Det er meget tidligt, at der er tørke nu. Men så må man jo passe på. Når man griller, siger Flemming Hundahl, der har sommerhus i Nyrup i Odsherred.

Se, hvor hurtigt en markbrand kan sprede sig her - videoen er fra i sommer:

 

At passe på er da også nøgleordet for beredskabet.

Det er ikke på tale at indføre afbrændingsforbud – men det er vigtigt, at borgerne passer på.

- Naturen er tør nu, så man skal passe på, når man bruger åben ild. Hvis man griller, skal man have et ikke-brandbart underlag at gøre det på, og man skal passe på med vind og gnister. Man skal heller ikke smide cigaretskodder i vejkanten, siger Lars Karlsen, der er operativ chef i Vestsjællands Brandvæsen.

Se indslaget: Foråret er kun lige begyndt, men naturen er knasstør flere steder. Vestsjællands Brandvæsen har måttet slukke syv naturbrande de seneste to uger. Nu råder brandvæsenet til, at man passer ekstra godt på i det gode påskevejr.

Nyhedsoverblik