Borgere i Rødbyhavn siger nej til flere flygtninge

I løbet af de seneste 5 måneder er 700 flygtninge flyttet ind på forskellige indkvarteringer i Rødbyhavn. Borgerne mener ikke, at byen kan rumme flere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Prøv lige at lade 12.000 flygtninge flytte til Nykøbing. Det er jo logik, at vi ikke kan tage så mange.

Mogens Hansen fra Rødbyhavn er ellers ikke imod, at der er kommet flygtninge til byen. 

- Overhovedet ikke. De generer ikke mig. Men der er altså for mange, siger han i dag til TV Øst. 

Også Anne Marie Jørgensen mener, at grænsen er overskredet.

- De er for mange. De giver os problemer, de går i vores haver og de roder og folk er utrygge. Især dem, der sidder enlige derhjemme uden hund eller dyr, siger hun. 

Viceborgmester i Lolland kommune, Henrik Høegh (Venstre), sagde i går i TV Øst, at han da gerne ser, at Lolland kommune tager 1000 flygtninge. Det er mere end gennemsnittet pr. indbyggertal i resten af landet. Men den melding falder ikke i god jord hos mange af den lille bys ca, 1600 indbyggere. 

- De er søde og flinke. De hilser pænt, og jeg handler med dem, siger Inge Olsen, der har en lille butik med genbrugsting, og fortsætter: Men alligevel er der en grænse for, hvor mange flygtninge et lille sted kan tage.

- Jeg tror, at hvis vi tager et par hundrede mere, så er vi nået grænsen for, hvad det her samfund kan bære, siger Inge Olsen.


Nyhedsoverblik