Borgere i kamp mod bureaukratiet: - Stranden er åndehullet for os alle

Borgere i Soesmarke kæmper for at bevare Soesmarke Strand, efter kystdirektoratet har sendt et påbud om, at stranden skal reetableres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En skøn naturplet med en smuk strand kan samle lokalbefolkningen i Soesmarke på Lolland.

- Det er åndehullet for alle os, der bor her. Jeg arbejder i København. Hver dag jeg kører hjem, så kan jeg begynde at trække vejret i Køge. Det er et af de første steder, jeg går til, og det gør vi jo alle sammen, siger Morten Varn Johansen, der bor i Soesmarke.

Men samtidig deler stranden vandene. Lokalbefolkningen strides nemlig med de offentlige myndigheder, og stenen i skoen er en hel række sten, der strækker sig langs den 30 meter lange kyst.

quote Det er et af de første steder, jeg går til, og det gør vi jo alle sammen

Morten Varn Johansen, bor i Soesmarke

Bevar Soesmarke Strand
Læs også
Lokale i oprør - kæmper for at bevare deres lokale strand
Bevar Soesmarke Strand
Læs også
Lokale i oprør - kæmper for at bevare deres lokale strand

Kystdirektoratet har udstedt påbud

Det er nemlig ikke en naturlov, at stenene ligger, som de gør. Det er menneskeskabt, og det er i strid med loven at ændre på naturens kyster.

- Vi har puttet flere natursten derned og lidt mere sand. Og så har vi ryddet op. Det kan måske også være ulovligt, det ved jeg ikke, siger lodsejer Carsten Christensen.

Artiklen fortsætter under videoen.

I går mødtes borgerne for at protestere over Kystdirektoratets beslutning.

Den 17. juli sendte Guldborgsund Kommune en anmeldelse fra en borger, som var bekymret for sikkerheden på Soesmarke Strand, videre til Kystdirektoratet.

Det fik Kystdirektoratet til at sende et påbud til lodsejer Carsten Christensen, der siger, at terrænændringer, påkørsel af sand og sten, placering af stenoplag, ikke er tilladt, og at stranden dermed skal tilbage til oprindelig stand.

KYSTDIREKTORATETS PÅBUD

Den 7. august sender Kystdirektoratet et påbud til lodsejer Carsten Christensen:

Kystdirektoratet opfatter terrænændringer, påkørsel af sand og sten, opsætning af pæle, udlagt presenning, placering af stenoplag, etablering af fliseterasser og opførsel af hegn som en overtædelse af naturbeskyttelseslovens §15, stk. 1, hvorefter der er forbud mod at foretage tilstandændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kilde: Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet

quote Molen har altid været her. Det eneste, jeg har ændret, er et stykke på 30 meter, hvor jeg har lagt en stenrække

Villy Kaup, pensioneret fisker

Gammel fisker holder strand ren hver dag

Men ændringerne på stranden går endnu længere tilbage. Villy Kaup, der er gammel pensioneret fisker, er vendt tilbage til hjembyen og er begyndt at rydde op.

- Jeg holder stranden ren hver dag. Det skal man jo. Der er noget, der hedder ”skidt samler skidt”, siger Villy Kaup.

Villy Kaup er gammel fisker og forsøger hver dag at holde stranden ren.
Villy Kaup er gammel fisker og forsøger hver dag at holde stranden ren. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Det er også ham, der har sat stengærdet op.

- Molen har altid været her. Det eneste, jeg har ændret, er et stykke på 30 meter, hvor jeg har lagt en stenrække. Jeg har kun lagt den stenrække, så børnene havde noget sand at lege i, selvom det er højvande. Så kan de stadigvæk bygge sandslotte på stranden, siger Villy Kaup.

- Det eneste, jeg har ændret, det er et stykke på 30 meter, hvor jeg har lagt en stenrække, siger Villy Kaup.
- Det eneste, jeg har ændret, det er et stykke på 30 meter, hvor jeg har lagt en stenrække, siger Villy Kaup. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Hvordan så stranden ud før?

- Det var ikke andet end pludderværk det hele, siger Villy Kaup.

Masser af tang ved Bjerge Sydstrand
Læs også
Grundejere må selv betale for at slippe for lugtende tang
Masser af tang ved Bjerge Sydstrand
Læs også
Grundejere må selv betale for at slippe for lugtende tang

Der var oceaner af skidt og møg

Ifølge lodsejeren har kysten ændret sig en hel del i løbet af de seneste år.

quote Dengang var det en ikke-eksisterende strand. Det var rådden tang, knækkede grene og væltede træer

Carsten Christensen, lodsejer

- Dengang var det en ikke-eksisterende strand. Det var rådden tang, knækkede grene og væltede træer. Plastik og skidt og møg, der fløj rundt omkring, siger Carsten Christensen.

Han mener kun, at ændringerne er for det bedre.

- Vi har ikke ændret så meget. Vi har ryddet en hel del op. Der var oceaner af skidt og møg, der lå og flød, og det var bestemt ikke lækkert at komme ned og bade.

Ifølge lodsejer Carsten Christensen har Soesmarke Strand kun forandret sig til det bedre.
Ifølge lodsejer Carsten Christensen har Soesmarke Strand kun forandret sig til det bedre. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Hvorfor har I gjort det?

- Vi synes, det var en skamplet dernede og ville gerne have det til at se lidt pænere ud.

Men det er ulovligt?

- Ja, det er det måske.

LOVGIVNING PÅ OMRÅDET:

Kystdirektoratet oplyser følgende i forhold til lovgivning på området:

Det pågældende areal på ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens §15 om strandbeskyttelseslinjen, hvorefter der ikke er foretaget ændringer i tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Kilde: Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet

Knap 700 har skrevet under på underskriftindsamling

Flere lokale borgere mener, at oprydningen og stengærdet har forskønnet kystlinjen. Derfor har flere af dem sat deres navn under den underskriftindsamling, som Morten Varn Johansen har startet.

- Det er Danmarks fjerde mest populære underskriftindsamling online lige nu. Vi har samlet knap 650-700 underskrifter i dag på femtedagen. Så man kan bestemt godt sige, at vi har opbakning fra lokalområdet, siger Morten Varn Johansen.

Morten Varn Johansen har startet en underskriftindsmaling mod nedlægning af Soesmarke Strand
Morten Varn Johansen har startet en underskriftindsmaling mod nedlægning af Soesmarke Strand Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Og det er der en helt særlig grund til, mener den gamle fisker, som kender stranden ud og ind:

- Det er verdens smukkeste strand – og reneste strand. Det har jeg fået kvittering for fra én, der har rejst verden rundt. Han blev helt chokeret, da han kom ned og så stranden, siger Villy Kaup.

- Også er det en af verdens mest børnevenlige strande. Man skal næste to meter ud, før det bliver dybt, og der er næsten samme vandstand hele vejen.

Reetablering vil være synd for lokalsamfund, fugle- og fiskeliv

Lodsejer Carsten Christensen og Morten Varn Johannsen vil nu i samarbejde med Fællesrådet Guldborgsund og Omegn sende en ansøgning om dispensation til at beholde deres naturperle.

Ifølge Kystdirektoratets påbud skal lodsejeren sørge for, at påkørt sand, sten, pæle, presenning, stenoplag, fliseterasser og hegn er fjernet, og terrænet er reetableret.

- Det tænker jeg vil være utrolig synd for lokalsamfundet, og jeg tænker faktisk også, at det vil være en forværring af naturlivet, for det har jo vist sig, at det er bedre for fugle- og fiskeliv, end det der var før, siger Morten Varn Johansen.

Men der er også bedre for lokalbefolkningen, mener den gamle fisker, der bruger sin tid på at rydde op på stranden:

- Det synes jeg er helt vildt. Det vil i hvertfald være synd for børnene og familier med børn uden bil.

Hvad vil det betyde for dig?

- Det vil jeg blive rigtig ked af.


Nyhedsoverblik