Trist motionist: Bord-bænkesæt ved naturperle er pistvæk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

John Railton fra det østlige Lolland holder meget af cykelture - og det er især de smukke omgivelser ved Maribosøerne, han nyder.

Naturpark Maribosøerne ligger sydøst for Maribo, og det er Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune, der passer på stedet. For at glæde både lokale og turister har kommunerne opsat bord-bænkesæt, hvor man kan hvile benene og for eksempel nyde sin medbragte mad. Eller rettere: Det kunne man - for som John Railton har bemærket, er flere af bord-bænkesættene pludselig ved Røgbølle Sø og Hejrede Sø pistvæk.

quote Jeg bliver så ked af det, for der er så mange, der standser og nyder naturen og deres picnickurve.

John Railton

- Jeg plejer at cykle forbi begge steder hver dag. Jeg bliver så ked af det, for der er så mange, der standser og nyder naturen og deres picnickurve. Det er forfærdeligt, at nogen kan finde på at stjæle den slags ting, siger John Railton til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter efter billedet

Der er dejligt omkring Maribosøerne. Men gæster med trætte ben har nu sværere ved at få et hvil.
Der er dejligt omkring Maribosøerne. Men gæster med trætte ben har nu sværere ved at få et hvil. Foto: John Railton

I et opslag på Facebook deler han sin frustration og har efterlyst de forsvundne bord-bænkesæt.

Læs John Railtons opslag her. Artiklen fortsætter nedenunder

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge John Railton er det ikke første gang, der forsvinder bord-bænkesæt fra området. Derfor frygter han, at kommunerne til sidst helt vil holde op med at sætte nye sæt frem til naturelskerne.

- Det ville være så synd, for der er virkelig en skøn udsigt, som alle skal have glæde af, siger John Railton.

quote Vi ser desværre, at folk somme tider synes, at de skal have sådan et sæt med hjem til baghaven.

Bo Rasmussen, projektleder, Lolland Kommue

I Lolland Kommune, som sammen med Guldborgsund Kommune står for Naturpark Maribosøerne, er projektleder Bo Rasmussen glad for, at John Railton har gjort opmærksom på de forsvundne bord-bænkesæt. De vil blive erstattet af nye, så snart det er muligt, lover han.

- Det er ikke første gang, det er sket. Vi ser desværre, at folk somme tider synes, at de skal have sådan et sæt med hjem til baghaven. Men det er heldigvis ikke noget, vi ser hver dag. Generelt opfører folk sig rigtig pænt på vores friluftsarealer.

På Facebook spørger nogle borgere, hvorfor man ikke fx sætter en chip i bænkene, så de kan spores. Det er dog ikke en god løsning, forklarer Bo Rasmussen.

- Vi har tidligere undersøgt, hvad det kunne koste at sætte en chip i, så man kan spore dem. Men det er for dyrt - ikke kun i anskaffelse, men også i et løbende gebyr på sporingen. Det kan ikke svare sig, siger Bo Rasmussen.

Her stod der indtil for kort tid siden et bord-bænkesæt. Nu er det væk.
Her stod der indtil for kort tid siden et bord-bænkesæt. Nu er det væk. Foto: John Railton

 


Nyhedsoverblik