BonBon-Land solgte slik fra lager med tis og lort fra mus

Et sliklager i BonBon-Land flød med døde mus og efterladenskaber fra skadedyret. Fødevaremyndighederne måtte lukke tre lagerlokaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

BonBon-Land har solgt slik og legetøj til børn fra et lager, der har været beboet af mus.

Fødevarekontrollen besøgte forlystelsesparken den 13. september og fandt blandt andet muselort- og tis på paller med slik og bamser.

Derfor har Fødevarekontrollen nu givet BonBon-Land et forbud mod at sælge varer fra lageret, en bøde på 30.000 kroner, en sur smiley samt to indskærpelser om, at de skal bekæmpe skadedyrene.

BonBon-Land
Læs også
BonBon-Land giver underskud for 11. år i træk
BonBon-Land
Læs også
BonBon-Land giver underskud for 11. år i træk

Fødevarekontrollen har kontrolleret fælleslageret og har konstateret aktivitet af skadedyr og spor efter mus på flere fødevarelagre.

Det fremgår af kontrolrapporten fra besøget, skriver Ekstra Bladet. TV2 ØST har også læst tilsynsrapporten.

Der står også, at virksomheden havde tilkaldt et skadedyrs firma, der havde sat 15 fælder op. Heri var der fanget mus tre dage før Fødevarestyrelsens besøg - men BonBon-Land har alligevel fortsat sin vanlige drift.

Under kontrolbesøget oplyste virksomheden, at lagerne var i drift og at medarbejdere var i gang med at køre fødevarer ud til de enkelte kiosker og restauranter i parken. Om morgenen var der modtaget fødevarer på lageret, som også skulle ud i de enkelte enheder, står der.

quote Under kontrolbesøget oplyste virksomheden, at lagerne var i drift og at medarbejdere var i gang med at køre fødevarer ud til de enkelte kiosker og restauranter i parken

Fra Fødevarestyrelsens kontrolrapport

Død mus af ældre dato og fæl lugt af urin 

Særligt i tre lagerlokaler, som var i drift, har Fødevarekontrollen fundet skadedyr og efterladenskaber fra skadedyr.

Eksempelvis fandt Fødevarekontrollen et lager med to paller spiritus, hvor der blev fundet ekskrementer af mus ved siden af, står der i Fødevarestyrelsens rapport.

På et andet lager blev der opbevaret sodavand og kaffekopper uden yderemballage.

Ved porten i sydenden blev der fundet en kassefælde med en død mus af ældre dato, står der desuden i rapporten.

Læs også
BonBon-Land ansætter maskotvenner efter grov chikane
Læs også
BonBon-Land ansætter maskotvenner efter grov chikane

Men også i lageret, hvor BonBon-Land opbevarer bamse og bamsefyld, var den gal.

På vestsiden af lagret ved stort bamselager, blev der ved hver stikprøvekontrol fundet ekskrementer langs væggen og ved/på bamser i gulvniveau. Ydermere lå der bamsefyld i hjørner/under paller, der kunne indikere redebyggeri af skadedyr.

Fødevarestyrelsen skriver også, at området ved en bamsereol lugtede af urin fra mus. Derudover blev der også fundet ekskrementer på og under paller. I lageret med uemballerede kopper blev der også fundet ekskrementer langs væggen.

quote Ydermere blev der fundet ekskrementer i brødkurv, ekskrementer og urinstænk ved kasser med bland-selv-slik og ved væggen bag ved candyfloss var der hul i væggen

Fra Fødevarestyrelsens kontrolrapport

Ekskrementer ved bland-selv slik og merchandise 

På et andet lager i BonBon-Land, bliver der opbevaret kasser med bland-selv-slik, øvrigt slik, plastkopper og drikke-merchandise. Her blev der fundet en kasse med otte døde mus af ældre dato. Heriblandt fuldvoksne mus og museunger.

I et hjørne to meter fra fælden blev der fundet massiv ansamling af ekskrementer. Men også ved paller med slik og kasser børnelegetøj, blev der fundet ekskrementer. 

Ydermere blev der fundet ekskrementer i brødkurv, ekskrementer og urinstænk ved kasser med bland-selv-slik og ved væggen bag ved candyfloss var der hul i væggen. Under hullet løb der et vandret pvc rør, hvorpå der tydeligt kunne ses urinstænk samt halespor, der var trukket igennem urinen. Området omkring hullet i væggen og røret lugtede kraftigt af museurin.

Ulovligt slik i Slagelse
Læs også
Ankesag mod slikbaronen fra Slagelse er gået i gang
Ulovligt slik i Slagelse
Læs også
Ankesag mod slikbaronen fra Slagelse er gået i gang

Fødevarestyrelsen vurderer, at et sporene efter mus er af nyere og ældre dato, og at der er risiko for fødevaresikkerheden, hvis forholdet fortsætter. Forbuddet er gældende indtil Fødevarestyrelsen har ophævet forbuddet.

Hændelsen er sket på del af lager 

TV2 ØST har uden held forsøgt at få en kommentar fra BonBon-Land fredag eftermiddag, men til Ekstra Bladet har PR-manager Mette Christina Nielsen givet et skriftligt svar:

Vi prioriterer alt sikkerhed inkl. fødevaresikkerhed meget højt i BonBon-Land. Vi konstaterede selv, at vi har haft besøg af mus på en del af vores lager og kontaktede med det samme selv fødevaremyndighederne.

Retten i Næstved
Læs også
Tiltalt slikimportør i kæmpesag: Måske er jeg lidt naiv
Retten i Næstved
Læs også
Tiltalt slikimportør i kæmpesag: Måske er jeg lidt naiv

Hun understreger dog, at det langt fra er et genkendeligt billede i hele BonBon-Land, og at der kun er tale om dele af deres lager:

Hændelsen skete på en del af vores lager og ikke i vores butikker eller restauranter. Der er ingen gæster, der er blevet syge af mad købt i parken. BonBon-Land arbejder hele tiden på forebyggelse mod skadedyr og samarbejder med en ekstern skadedyrsbekæmpelsesvirksomhed.

Derudover oplyser hun, at BonBon-Land har iværsat en handleplan:

Vi har lavet en handleplan, som vi har præsenteret for fødevarestyrelsen, uden at de havde kommentarer hertil. Den har vi fulgt, men vi må også bare erkende, at det ikke har været nok. Vi vil gøre alt, hvad der skal til og vi har allerede iværksat yderligere tiltag, skriver hun til Ekstra Bladet.

Læs hele Fødevarestyrelsens kontrolrapport her.


Nyhedsoverblik