Boligsalget nærmer sig rekordniveau: Kalundborg fører an

Hussalget nærmer sig rekordåret 2015. Vest- og Sydsjælland er årets højdespringer med flest bolighandler, mens Lolland-Falster lunter efter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det går godt for hussalget i kommunerne Holbæk og Kalundborg.

- Der er stor aktivitet omkring fremvisninger og salg, og folk rider lidt med på den positive bølger, nogle har måske gået og afventet, at de skulle sætte huset til sag og kommer lidt ud af busken nu, siger ejendomsmægler hos Nybolig i Kalundborg Michael Gosch, som melder om stor travlhed.

Ifølge Boligsiden.dk ligger antallet af solgte villaer og rækkehuse på landsplan nu kun 4,4 procent lavere i årets første seks måneder end i samme periode sidste år.

Men årets højdespringer er uden tvivl Vest- og Sydsjælland, der fortsat øger forspringet i forhold til sidste år. Efter første halvår er der ifølge Boligsiden.dk blevet handlet 8,4 procent flere villaer og rækkehuse i landsdelen end i samme periode sidste år.

Lolland-Falster øger hussalget

Her er det kommunerne Holbæk og Kalundborg, som har et øget salg på henholdsvis 21 og 63 procent i forhold til samme periode sidste år. På Lolland ligger husslaget 13 procent højere i år, og Guldborgsund har øget antallet af hushandler med 11 procent.

- Vi ser stadig faldende aktivitet på boligmarkedet i storbyerne, mens de mindre byer og kommuner klarer sig rigtig godt, udtaler kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, Birgit Daetz, i en pressemeddelelse.

- Aktiviteten spreder sig som ringe i vandet fra storbyerne, gennem forstæderne og har nu ramt resten af landet, tilføjer hun.

Boligkøbere skal være hurtige

Også boligkøberne kan mærke, at der er rift om boligerne.

- Der var et hus, som jeg var interesseret i, men det nåede faktisk aldrig rigtig at komme til salg, så fik jeg afvide, at der allerede var fundet en køber, siger Jette Vester, som har kigget på huse i Kalundborg-området.

Da hendes drømmehus kom til salg i Kåstrup ved Kalundborg, gjaldt det derfor om at slå til, og hun købte huset, efter det havde stået til salg i tre uger.

- Der var i hvertfald stor interesse for huset, så jeg kløede på med bank og det hele, siger den glade boligkøber.

I juni måned blev afstanden til sidste års rekordsalg på boligmarkedet mindre, og en opgørelse over første halvår af 2016 viser, at antallet af solgte villaer og rækkehuse på landsplan nu kun ligger 4,4 procent lavere end i samme periode sidste år. 


Nyhedsoverblik