Boligområde slap af med kriminalitet og arbejdsløshed - nu mister de millionstøtte

På 10 år er kriminaliteten og arbejdsløsheden dalet i Frøgården i Haslev. De gode resultater gør, at fond stopper sin millionstøtte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Frøgården i Haslev er en solstrålehistorie. 

For 10 år siden var boligområdet plaget af høj kriminalitet og arbejdsløshed, mens mange af beboerne var på overførselsinkomster. 

Økonomisk støtte fra Lejerbo, Faxe Kommune og Landsbyggefonden har imidlertid vendt skuden, og i dag er der stort set ingen kriminalitet, mens langt flere af beboerne i boligblokkene har et arbejde. 

quote Vi har mange aktiviteter for børn og voksne, og vi er sammen hver torsddag

Rokan Baker, Frøgården

- Vi havde meget hærværk, og på et tidspunkt var det utrygt at bo her, men det er blevet meget bedre, siger Gitte Andreasen, der bor i Frøgården.

De positive resultater betyder dog, at Frøgården næste år mister sin årlige støtte på en million kroner fra Landsbyggefonden til boligsociale aktivteter.  

- Der vil være et antal sager, der får lavere bevillinger eller helt mister støtten. Det er de hårde, udsatte boligområder og ghettoer, som lovgivningen fremadrettet fokuserer på, siger sekretariatschef i Landsbyggefonden, Birger R. Kristensen.

Bekymret projektleder

Fondens beslutning vækker bekymring hos Berit Pallesen, som i 10 år har arbejdet som boligsocial projektleder på fuldtid og haft fire deltidsansatte kollegaer.

Hun er bange for, at det hårde arbejde og fremgangen bliver tabt på gulvet. 

- Hvis der ikke er en tovholder eller koordinatoer på noget som helst, så er jeg vildt bekymret, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Berit Pallesen er boligsocial projektleder i Frøgården og bekymret over, at Landsbyggefonden trækker sin støtte.
Berit Pallesen er boligsocial projektleder i Frøgården og bekymret over, at Landsbyggefonden trækker sin støtte. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Et af boligområdets konkrete projekter har været at skaffe de unge et fritidsjob. De sætter blandt andet ting i opslagstavlerne og hjælper til ved aktiviteter. 

Beboerne kommer desuden hinanden ved til en familiecafe, hvor de danske og udenlandske familier sidder side om side, snakker sammen og lærer hinanden at kende. 

Fodboldskole
Læs også
Gratis fodboldskole for børn fra udsatte boligområder - de skal lære om foreningsliv
Fodboldskole
Læs også
Gratis fodboldskole for børn fra udsatte boligområder - de skal lære om foreningsliv

Cirka en tredjedel af de 600 beboere i Frøgården har en anden etnicitet end dansk.

En af dem er kurdiske Rokan Baker, som for to et halvt år siden flygtede fra Syrien til Danmark, hvor hun i dag bor med sin mand og fem børn. Hun har ikke oplevet utroligheder, mens hun har boet i Frøgården

- Vi har mange aktiviteter for børn og voksne, og vi er sammen hver torsddag. Her er roligt, og jeg kan ikke se nogle fejl ved Frøgården, siger hun.

Vil få konsekvenser

Fra 2015 til 2019 støttede Faxe Kommune Frøgården med 300.000 kroner årligt. I forligsteksten til budgettet for 2020-2023 fremgår det, at det kommunale tilskud fortsætte. Den beslutning ventes at blive blive vedtaget på byrådsmødet mandag den 28. oktober.

- De penge vil gøre den forskel, at den boligsociale indsats kan fortsætte på et rimeligt niveau hernede. Der vil være penge til aflønning af en og måske to medarbejdere. Ikke på fuldtid, men det er noget, vi ser meget frem til, siger Berit Pallesen.

Artiklen fortsætter under billedet.

10 års hårdt arbejde har skabt mærkbare resultater i Frøgården.
10 års hårdt arbejde har skabt mærkbare resultater i Frøgården. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Derudover skal beskæftigelsesudvalget tage stilling til, om der skal afsættes midler til at dedikere en medarbejder fra jobcentret til at komme oftere i Frøgården end i andre boligområder. 

- Det vil være dejligt, hvis vores indsats i forhold til at få beboerne ud på arbejdsmarkedet kan fortsætte. Det vil absolut være en fordel at have en medarbejder fra jobcenteret siddende herude hos os.

Øens Dyr fejrer 1 års fødselsdag - Mekin Camur
Læs også
Udsatte unge driver lille zoologisk have - nu udvider de succesen
Øens Dyr fejrer 1 års fødselsdag - Mekin Camur
Læs også
Udsatte unge driver lille zoologisk have - nu udvider de succesen

- Jeg synes, kommunen anerkender vores indsats, og at de anerkender det fortsatte behov for at understøtte Frøgårdens udvikling. I sådan et boligområde her har sandsynligvis brug for hjælp på den ene eller den anden måde. Det synes jeg, er en flot gestus, at de anerkender, den indsats skal fortsætte.

- Det vil selvfølgelig få konsekvenser, vi får ikke råd til det samme antal medarbejdere på det timetal vi har nu. Noget af indsatsen drosler ned på et andet niveau, men det er stadig sådan, at vi kan holde fast i udviklingen på en eller anden måde, siger Berit Pallesen.


Nyhedsoverblik