Se billederne: Børnene kom helt tæt på krabberne til Havnens Dag

I dag er det Havnens Dag over hele landet. I Bisserup på Sydvestsjælland kunne man blandt andet komme helt tæt på krabber og andet dyreliv i havet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kribler for det meste rundt under havets overflade, men i dag kunne børn og barnlige sjæle komme helt tæt på blandt andet krabber på havnen i Bisserup nær Skælskør.

Der var nemlig gang i mange forskellige havne-relaterede aktiviteter i anledningen af Havnens Dag i dag.

- Det er helt vildt dejligt, og det er en fest for børnene at fange krabber og kigge på dem. Det er de meget interesserede i, siger Signe Cilleborg fra Slagelse.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Foruden at se nærmere på dyrelivet i havet kunne de fremmødte også prøve kræfter med surfing og stand up paddle boarding, deltage i en konkurrence om at binde knob eller smage lidt på de lokale fiskeres delikatesse. Men man kunne også bare læne sig tilbage og nyde fridagen.

- Det er dejligt, at man ikke skal lave noget andet end bare at være her. Så bliver man underholdt af at kigge på børnene. Man skal bare være her og slappe af, siger Signe Cilleborg.

- Jeg tror, at børnene synes, det er rigtig dejligt, at der ikke rigtig er noget på programmet, andet end de skal være sammen og kigge på krabberne.

Signe Cilleborg fra Slagelse.
Signe Cilleborg fra Slagelse. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Der var også andre spændende muligheder på havnen i Bisserup i dag.
Der var også andre spændende muligheder på havnen i Bisserup i dag. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik