Børn går på gaden for at indsamle de voksnes skrald og redde verden

En stor gruppe børn har været på gaden for at indsamle plastikaffald i naturen. Det sker som forberedelse til weekendens store oprydningsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Plastikforureningen i verden er ude af kontrol. Men vi kan gøre lidt ved at samle affald ind.

Sådan lyder mottoet for den store kampagne World Cleanup Day, hvor flere end 18 millioner frivillige fra 157 lande lørdag ventes at gå ud i naturen for at indsamle plastikaffald.

Børn fra blandt andet Høng Skole er dog allerede i gang med indsamlingen i den ellers pæne og nydelige vestsjællandske by. Og få minutters søgen afslørede hurtigt store mængder plastik smidt i naturen.

- Jeg synes, at vi skal rydde op. For at sige det ligeud, så synes jeg nogle gange mennesker er nogle svin, når de smider alt sådan noget, siger Josephine Ditte Larsen fra 6.b.

quote Vi samler plastik ind for at redde verden

Josephine Ditte Larsen fra 6.b

Hun og klassen har i små pauser i undervisningen blandt andet fundet mademballage, tusser og rester fra en havetrampolin i buskadser og naturområder i byen.

- Vi samler plastik ind for at redde verden. Så der ikke er så meget plastiksuppe ude i verden, siger Josephine Ditte Larsen.

Næsten hele verden med

Den internationale dag begyndte som en bevægelse i Estland for ti år siden. Formålet er at få blandt andet også den danske befolkning til i fællesskab at gøre noget ved den stigende plastikforurening.

kopi_af_design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Turister skider og efterlader skrald på populær vandrerute
kopi_af_design_uden_navn_1.jpg
Læs også
Turister skider og efterlader skrald på populær vandrerute

Og der samles ind mange steder i vores område. Blandt andet i Nakskov, hvor også Natur - og skovbørnehaven Trekløveren er med i indsamlingen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Også i Nakskov indsamler børn affald.

I Høng er det Jeanette Christiansen, der arrangerer affaldsindsamlingen.

- Jeg kan jo godt lide, hvis vi i fællesskab kan få fokus på det her. Generelt er folk gode til at rydde op i Høng, men der er også noget signalværdi i, at det er en dag, hvor 157 lande går sammen om at gøre det. Så batter det mere, siger hun.

World Cleanup Day startede i Estland - men omfatter nu næsten hele verden. Se historien her.

Der afholdes lørdag et væld af forskellige affaldsindsamlinger i vores område. En del af dem kan ses på denne liste (ekstern side hos plasticchange.dk).


Nyhedsoverblik