Blomster til tælling - sjælden orkidé er i fremgang på Møn

På et område ved Møns Klint er man i gang med at tælle en sjælden orkidé. De har været med til at sikre, at der i dag findes tusindvis af den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et årelangt arbejde med at give plads til en sjælden orkidé på Møn bærer frugt. År efter år kommer der nemlig flere af den sjældne orkidé.

Det målrettede arbejde med at redde orkidéen blev indledt i 1989. Dengang kunne der kun findes 82 eksemplarer af den supersjældne art. Nu er der flere end tusind.

Det er ansatte i Naturstyrelsen Storstrøm, som står for dagens optælling af orkidéen. Det forklarer Helle Stuhr, som er skovløber i Naturstyrelsen Storstrøm.

quote I og med vi har en dejlig flora, får vi også en insektfauna og fuglefaunaen. Det er fantastisk

H.C. Graversen, skovfoged, Naturstyrelsen Storstrøm

- For at se udviklingen af dem. Og det er noget af naturplejen for horndrageren, så vi holder øje med, hvordan den har det, siger hun.

En flora, der smitter af på faunaen

En af dem, der hjælper med at tælle området, er skovfoged H.C. Graversen fra Naturstyrelsen Storstrøm. Og han får meget ud af de mange timer i naturen.

- Det er jo fantastisk, fordi man er ude i sådan nogle skønne omgivelser i sådan et flot vejr. Og så får vi målt resultatet af al den naturpleje, der bliver lavet her for at gavne - ikke kun horndrageren som vi har talt, men også de andre orkidéer og i det hele taget den flora, der er her, siger han og tilføjer:

- I og med vi har en dejlig flora, får vi også en insektfauna og fuglefaunaen. Det er fantastisk, siger han.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Skovfoged H.C. Graversen fra Naturstyrelsen Storstrøm.
Skovfoged H.C. Graversen fra Naturstyrelsen Storstrøm. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Horndrageren har smukke blomster, der nærmest ligner klaser. Den stråler med en brændende rød farve, men er kun de første forundt at se.

Trives i jorden på Møn

Den supersjældne orkide anacamptis pyramidalis, eller horndrager, som vi kalder den på dansk, trives på den nærringsfattige jord lige oven på kalken i Jydelejet på Østmøn.

Men den trives også godt i jorden på grund af en anden særlig underjordisk kompagnon.

quote De gror på de svampe, der er nede i jorden

H.C. Graversen, skovfoged, Naturstyrelsen Storstrøm

- Der skal også være nogle bestemte svampe nede i jorden, fordi de kan faktisk ikke leve uden de svampe. De gror på de svampe, der er nede i jorden, siger H.C. Graversen. 

I efteråret kommer 20 til 30 frivillige og slår området, hvor horndrageren vokser, ned med leer. Her er horndrageren afblomstret, mens dens frø er spredt rundt i jorden.

150802orkideer_web.jpg
Læs også
Seervideo: Se de flotte orkidéer
150802orkideer_web.jpg
Læs også
Seervideo: Se de flotte orkidéer

Ved at fjerne planter og pleje området giver det den sjældne orkidé bedre vækstbetingelser, forklarer skovfogeden.

- Så er der andre, der river det af og det bliver kørt væk. Så er der sådan en fin plæne her, hvor næringsstofindholdet i jorden er blevet laveret, siger H.C. Graversen og fortsætter:

- Så orkidéerne og alle de andre flotte blomster kan klare sig i konkurrencen. 

Naturstyrelsen Storstrøm står for optælling af den sjældne orkidé på Møn.
Naturstyrelsen Storstrøm står for optælling af den sjældne orkidé på Møn. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Den særlige indsats for pleje horndragerens levevilkår har haft en god virkning, som kan aflæses i statistikken. 2015 var nemlig et rekordgodt år, hvor der blev talt over 2000 individer.

Med tørken sidste år var antallet af horndragere under 1000, men i år går det bedere. 1331 horndrager er der blevet talt ved dagens optælling.


Nyhedsoverblik