Edis fik topkarakter for sit speciale: Men han får svært ved at få et job

Edis Adilovic har netop færdiggjort sin kandidatuddannelse, men fordi han er blind, kan det blive svært at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er meget stolt af ham. Det gik rigtigt fint, siger Edis Adilovics søster Sabina Adilovic.

- Det er gået mega godt. Jeg er imponeret over ham, siger hans kæreste Helene Jespersen.

Sådan lyder reaktionerne efter 27-årige Edis Adilovic netop har fået 12 for sit speciale ved SDU.

Edis Adilovic er blind, men han har aldrig ladet sig hæmme af sit synshandicap. Han har medaljer i skiløb, løftet tunge vægte, og nu har han også en kandidatuddannelse. 

quote Den største udfordring bliver at finde et arbejde

Edis Adilovic

Men hans synshandicap kan vise sig at blive en hæmsko, når han skal ud og finde sit første job.

- Den største udfordring bliver at finde et arbejde, og det er fordi, der på det her punkt er meget uvidenhed, siger Edis Adilovic.

Læs også
Blind dreng flygtede fra borgerkrig: Nu vinder han guld i skiløb og læser en kandidat
Læs også
Blind dreng flygtede fra borgerkrig: Nu vinder han guld i skiløb og læser en kandidat

Tal på området viser, at halvdelen af alle med et synshandicap ikke er i arbejde. Det vækker bekymring hos Instituttet for Blinde og Svagtseende, der opfordrer de blinde og arbejdsgiveren til at forsøges at mødes på midten.

- Virksomhederne skal være åbne, have tillid, og de må meget gerne henvende sig til os, som kender løsningerne på de fleste problemer. De blinde skal være rigtigt dygtige til at kompensere for deres synshandicap, så de kan løse de opgaver, der bliver stillet på arbejdspladsen, de skal løse de samme opgaver som alle andre, siger lise Plagborg, der er specialkonsulent på institut for Blinde og Svagtseende.

Altafgørende at få et job

For Edis Adilovic er det vigtigt, at komme ud og bruge den viden, han har tilegnet sig på universitetet.

- Det er noget af det vigtigste, jeg kan ikke forestille mig at skulle vågne op, mens alle andre er på arbejde, og så tuller man bare rundt derhjemme, siger han.

For at snuse til arbejdsmarkedet har Edis Adilovic været på besøg hos televirksomheden All Ears. Her ser direktøren en fordel i at ansætte blinde og svagtseende.

Læs også
Blinde Martin gennemfører TV ØST Løbet: - Det gik faktisk rigtig godt
Læs også
Blinde Martin gennemfører TV ØST Løbet: - Det gik faktisk rigtig godt

- Man har nogle gode forudsætninger for at være nærværende og fokuseret i de samtaler, man har med et andet menneske, siger Rasmus Duus, direktør i All Ears.

Men Edis Adilovic ved godt, at hans handicap kan gøre folk berøringsangste.

- Jeg forsøger at få så afslappet en situation omkring mig som muligt. Det gør jeg ved at lave en joke og vise, at jeg er åben for at snakke om det her, siger han.


Nyhedsoverblik