Sidste retsdag i Mern-sagen: Blev plejebørnenes menneskerettigheder krænket?

I dag var sidste retsdag i Mern-sagen, hvor to tidligere plejebørn har stævnet Vordingborg Kommune for ikke at gribe ind over for årelange misbrug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Kommune har krænket børnenes menneskerettigheder ved ikke at gribe ind.

Sådan lød det fra de to tidligere plejebørns advokat, Mads Pramming, i Østre Landsret. De to tidligere plejebørn har stævnet Vordingborg Kommune for ikke at have grebet ind overfor årelange misbrug hos en plejefamilie i Mern på Sydsjælland.

I dag var sidste dag i landsretten, hvor to tidligere plejebørn fra Mern har stævnet Vordingborg Kommune hver for 300.000 kroner. Plejeforældrene er blevet dømt, men plejebørnene mener, at overgrebene kunne have været stoppet langt tidligere, hvis kommunen havde grebet ind på de advarsler, den fik.

Mernsagen
Læs også
Mern-sagen: Levede Vordingborg Kommune op til sit ansvar?
Mernsagen
Læs også
Mern-sagen: Levede Vordingborg Kommune op til sit ansvar?

Ifølge advokat Mads Pramming havde Vordingborg Kommune et ansvar, hvis de havde viden om – eller burde have viden om – hvad der foregik i plejefamilien. Og her er en enkelt underretning nok til, at Vordingborg Kommune burde have haft viden om, hvad der foregik, mener Mads Pramming.

- Der har været en række alvorlige advarsler over en lang periode, som man skulle have reageret på, lyder det fra Mads Pramming efter dagens retsmøde.

quote Der må man sige, at de eneste, der har haft ansvaret for, hvad der er foregået i næsten 20 år, er Vordingborg Kommune

Mads Pramming, plejebørnenes advokat

Vordingborg Kommunes advokat siger til TV ØST, at de respekterer, at drengene fører sagen, og derfor vil de gerne have, at sagen føres i retssalen. De ønsker derfor ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Hvem havde ansvaret?

Plejefamilien var bosat i Mern på det tidspunkt, de var plejeforældre. Derfor var det Vordingborg Kommune, der havde ansvaret for at føre tilsyn med plejeforældrene. Omvendt var det daværende Højreby Kommune – den nuværende Lolland Kommune – der havde anbragt Jacob Svendsen og Martin Larsen i sin tid. De havde derfor ansvaret for at føre tilsyn med børnene.

Sådan lød argumentet fra Vordingborg Kommunes advokat i retten i dag.

Advarsler til Vordingborg Kommune:

1992-2000: Der forefindes ikke sagsakter om plejefamilien. Om de er destrueret, eller fordi kommune ikke har været bekendt med familien før, vides ikke.

 

2000: Et plejebarn fjernes af vedkommendes forældre. De skriver et brev til Vordingborg Kommune om forholdene. Blandt andet om plejeforældrenes tvivlsomme pædagogik, hvor de blandt andet havde opfordret barnet til selvmord.

 

2001: Plejebørnenes advokat kalder denne indberetning for den rygende pistol. Fem pædagoger fra en børnehave indberetter plejefamilien. Plejefaren har kaldt et plejebarn for hjerneskadet og åndssvag. De har ikke overskud til at gøre ham renlig. Han går i for lille tøj, og har drivvåd ble på.

Vordingborg Kommune afholdt et møde med plejefamilien. Sagen var ligeledes oppe på en udvalgsmøde i kommunen, hvor man finder plejeforældrenes opførsel for kritisabel, men man inddrager ikke familien godkendelse som plejeforældre.

 

2001: Underretning fra pædagog på sidste arbejdsdag. Pædagogen antyder, at samarbejdet var vanskeligt.

 

2001: Bekymring fra Greve Kommune. Plejebarn blev pludseligt flyttet, fordi familien ikke magtede opgaven. Bekymret for, at familien ikke har ressourcerne.

 

2001: BUC Nakskov udtrykker bekymring for, om familien har kompetencerne til at arbejde med udsatte børn.

 

2002: Gladsaxe Kommune beder om godkendelse af aflastningshuset Brombassen – et projekt, som plejeforældrene opretter.

 

2002: Personale på Brombassen skriver en underretning til Vordingborg Kommune. De mener ikke, at stedet er stabilt eller omsorgsfuldt.

 

2002: Rødovre Kommune opsiger samarbejdet grundet utilfredshed med tilbuddet.

 

2003: Brombassen lukker.

 

2003: Underretning fra Kalvehave Skole. Et plejebarn udtaler, at Jacob Svendsen og ham bliver bange, når far slår dem.

 

2004: Indberetning fra lærer om vold mod Jacob Svendsen, fordi han opdager blå mærker på hans krop.

 

2004: Brev fra Martin Larsens skole til Vordingborg Kommune, fordi de oplever et mangelfuldt samarbejde med plejeforældrene.

 

2005: Højreby Kommune fastholder sin bekymring for Jacob Svendsens anbringelse overfor Vordingborg Kommune.

 

2008: Et andet plejebarn fjernes fra familien. Plejebarnet fortæller til en ny plejefamilie, at han blev slået hos plejefamilien i Mern.

 

2009: Underretning fra Stege Skole. Et plejebarn er fjernet, fordi han er ked af det. Det fører til skærpet tilsyn hos Lolland Kommune med plejefamilien.

 

2009: Muligvis måneder tidligere: Plejebarn ringer og taler med Vordingborg Kommune, og taler om indespærring, daglig vold, spuling med koldt vand, spiser papir og tandpasta.

Ifølge Vordingborg Kommune forsøgte man efterfølgende at få fat i pigen - uden held.

 

December 2009: Jacob Svendsen politianmelder plejeforældrene.

 

2010: Plejeforældrenes godkendelse inddrages.

Men modsat mener plejebørnenes advokat Mads Pramming, at det er indlysende, at Vordingborg Kommune har haft et ansvar.

- Vordingborg Kommune har modtaget flest advarsler. Nogle af de anbringende kommuner, Lolland Kommune for eksempel, har også modtaget advarsler, de har heller ikke gjort det godt nok. Nogle af de anbringende kommuner fjerner deres børn undervejs. De fortæller det til Vordingborg Kommune og fjerner deres børn, og så har de jo ikke længere anledning til at interessere sig for, hvad der foregår i Mern, siger Mads Pramming til TV ØST efter retsmødet.

- Der må man sige, at de eneste, der har haft ansvaret for, hvad der er foregået i næsten 20 år, er Vordingborg Kommune. Uden Vordingborg Kommune har det ikke kunnet lade sig gøre. Det er dem, der har faciliteret godkendelsen af plejefamilien, og det er dem, der løbende har godkendt plejefamilien. Derfor synes jeg også, det er dem, der må stå til ansvar for det. Ligesom dengang, hvor Mern-sagen går i gang, hvem er det, ministeren tager kontakt til? Hvem er det, ministeren spørger, hvad er der galt? De spørger Vordingborg Kommune. De spørger ikke Lolland Kommune eller andre. De spørger den kommune, der løbende har godkendt plejefamilien i to årtier.

Artiklen fortsætter under indslaget.

To tidligere plejebørn, der var anbragt hos en plejefamilie i Mern, stævner nu Vordingborg Kommune for ikke at have grebet ind. De nu unge mænd kræver hver især 300.000 kroner af kommunen.

Det handler om menneskerettigheder

I forbindelse med retssagen mod plejeforældrene bad socialministeriet i 2011 kommunen om en redegørelse. Her mente ministeriet ikke, at der var noget at bebrejde kommunen. Men ifølge de tidligere plejebørns advokat så handler sagen ikke om lovgivning. Derimod er det et spørgsmål om menneskerettigheder.

mern.jpg
Læs også
Advokat i Mern-sagen: - Alle har været skræmt fra vid og sans for den her plejefamilie
mern.jpg
Læs også
Advokat i Mern-sagen: - Alle har været skræmt fra vid og sans for den her plejefamilie

- De forpligtelser, man har efter menneskerettighederne, de trumfer alle de danske regler. Man kan have lige, hvad man vil af regler i Danmark om, hvad man skal gøre, men er de i strid med menneskerettighederne, så gælder de ikke, lyder det fra Mads Pramming efter retsmødet.

- Hvis man vidste eller burde vide, at der var noget, der var galt, og ikke gjorde noget som stat i forhold til nogen, som var udsat for tortur eller nedværdigende behandling efter konventionen, så har man pligt til at gribe ind. Så har man handlepligt. Det kommer ikke fra de danske regler. Det kommer fra menneskerettighederne. Man har pligt til at handle, hvis man bliver opmærksom på, at der er noget, der er galt. Og det er det, landsretten nu skal tage stilling til. Har der været oplysninger, som man skulle handle på i den her sag?

quote Så noget tyder på, at alvoren har været større i de andre sager

Vordingborg Kommunes advokat

Var det groft nok?

Få gange har nogle af de tidligere plejebørn fortalt til pædagoger, om den måde tingene foregik på i plejefamilien – og flere tidligere ansatte i Vordingborg med pædagogisk baggrund har i retten fortalt, hvordan de selv blev truet af plejefaren.

Spørgsmålet er nu, om der var nok advarsler til, at kommunen burde have grebet ind – og om det, plejebørnene blev udsat for, var groft nok til, at det overskred deres menneskerettigheder.

Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier
Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier

Vordingborg Kommunes advokat spørger i retten, om det, de to tidligere plejebørn har været udsat for, hører under en minimumsgrænse eller ej i forhold til menneskerettighederne. Advokaten bruger blandt andet Skælskør-sagen, hvor tre søstre blev udsat for seksuelt misbrug og fik erstatning af Slagelse Kommune. I Mern-sagen blev ingen børn udsat for seksuelt misbrug.

- Jeg gør gældende, at når man kigger på de andre domme, så er det seksuelt misbrug, hvor man får højere godtgørelse. Så noget tyder på, at alvoren har været større i de andre sager, argumenterede Vordingborg Kommunes advokat i landsretten.

Der falder dom i sagen den 16. maj klokken 10.00.


Nyhedsoverblik