Blev opdaget på postcenter - køb af stor mængde amfetamin udløser lang fængselsstraf til to mænd

Flere års fængselsstraf til mænd for at købe tre kilo amfetamin på internettet, som skulle sælges videre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd på 27 år og 31 år er i retten i Nykøbing Falster blevet idømt henholdsvis fem og fem et halvt års fængsel for at have bestilt og købt cirka tre kilo amfetamin på internettet.

En tredje mand på 36 år, der har været mistænkt for at kende til købet, er blevet frifundet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik nys om sagen, efter at ansatte på et postcenter i januar opdagede tre af i alt 12 pakker med amfetamin. Fundet førte til anholdelse af mændene på en adresse i Nysted.

Anklager er godt tilfreds

De to dømte er venner, og den 27-årige, der fik den hårdeste straf, havde på gerningstidspunktet en relation til rockergruppen Satudarah. Den store mængde amfetamin blev købt med henblik på videresalg.

Det fortæller specialanklager Skipper Pelle Falsled, der er godt tilfreds med dommen til mændene. 

- Straffen er i overensstemmelse med praksis, når man tager udgangspunkt i mængden af amfetamin, så jeg er godt tilfreds, siger han til TV2 Øst.

Specialanklager Skipper Pelle falsled efter dom i MDMA-sag
Læs også
Narkobagmænd skal 28 år i fængsel
Specialanklager Skipper Pelle falsled efter dom i MDMA-sag
Læs også
Narkobagmænd skal 28 år i fængsel

Det er ikke lykkedes politiet præcist at klarlægge, fra hvilken hjemmeside mændene købte amfetaminen, men den blev betalt med kryptovalutaen Bitcoin, der er et online betalingssystem og en virtuel valuta.

De to domfældte har udbedt sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen. De er begge fortsat fængslet.


Nyhedsoverblik