Biogasanlæg udløste klagestorm - gæring løb løbsk

SSF Energis anlæg ved Særslev i Kalundborg Kommune har den seneste tid haft problemer. Foto: Kortforsyningen.dk - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Et uheld med gæringen på SSF Energis biogasanlæg ved Særslev i Kalundborg Kommune har ført til lugtgener den seneste tid.

En løbsk gæringsproces på biogasanlægget ved Særslev i Kalundborg Kommune har udløst en strøm af klager over lugten til Kalundborg Kommune. Det skriver Nordvestnyt.

Det var efter alt at dømme noget industriaffald med en forkert sammensætning, der betød, at hele ladningen af biomasse overgærede, og det førte til, at processen måtte standses, og at anlægget skulle rengøres. Desuden er der fundet en utæthed i anlægget, der nu er udbedret.

Ifølge avisen så er situationen påstået i november måned, og først nu er anlægget igen ved at starte op igen.

Biogasanlægget ved Særslev blev etableret i 1995.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App