Bilister jubler over forbud mod elefantoverhalinger

Vejdirektoratet udvider overhalingsforbuddet for lastbiler, og det skaber glæde blandt bilisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kender det sikkert. Speedometret står på 130 kilometer i timen, fartpiloten er slået til, og du har lænet dig behageligt tilbage i sædet.

I næste øjeblik må du bremse brat op. En lastbil er trukket ud foran dig i overhalingsbanen.

- Det virker latterligt. Jeg tror, at man skal have siddet i en lastvogn i mange timer for at forstå, hvorfor det giver mening at overhale med tre kilometer i timen, siger bilist Tony Nybo.

quote Jeg oplever desværre ofte, at det giver anledning til situationer, der kan være farlige

Tony Nybo, bilist  

Mange bilister kan ligesom Tony Nybo nikke genkendende til følelsen af frustration, når man ender bag en overhalende lastbil på motorvejen.

Læs også
Talsmand for lastbilchauffører kalder elefantoverhalinger for vanvittige
Læs også
Talsmand for lastbilchauffører kalder elefantoverhalinger for vanvittige

Derfor vækker det også begejstring hos bilisterne, at Vejdirektoratet mere end fordobler antallet af motorvejskilometer med overhalingsforbud for lastbiler.

- Det vil alt andet lige give en trafik, der kommer til at glide bedre. Det er jo ofte, at man er nødt til at måtte op at stå på bremsen, fordi der lige pludselig er en, der trækker ud, siger Tony Nybo.

Forbuddet gælder nu hele Vestmotorvejen fra Køge til Korsør samt stort set hele Sydmotorvejen fra Køge til Vordingborg. Derudover er forbuddet også udvidet til Holbækmotorvejen mellem Holbæk og Roskilde. Artiklen fortsætter under billedet. 

 
  Foto: Lonni Christiansen & Nick Abildgaard

Færre farlige situationer

Forbuddet gælder i myldretiden fra klokken 06.00-09.00 og 15.00-18.00.

TV2 ØST er derfor taget på patrulje med Vlado Lentz fra Midt- og Vestsjællands Politi i det tidsrum, hvor det stadig er tilladt for lastbiler at overhale.

Motorvej
Læs også
Flere motorveje får forbud mod overhalende lastbiler
Motorvej
Læs også
Flere motorveje får forbud mod overhalende lastbiler

Ved hjælp af Vlado Lentz’ hastighedsmåling bliver det tydeligt, hvor generende de såkaldte elefantoverhalinger er for bilisterne.

- Lastbilen kørte 84,7 kilometer i timen under overhalingen og brugte næsten 1,4 kilometer på overhalingen. Det er ganske unødvendigt, og det er kun med til at skabe kø, siger Vlado Lentz.

I videoen ses, hvor lang tid det tager for en lastbil at overhale en anden. Artiklen fortsætter under videoen.  

 

En overhaling som netop denne kan medvirke til, at der opstår farlige situationer på vejene. Bilisterne bliver nemlig ofte utålmodige og kører meget tæt bag den overhalende lastbil.

- Jeg synes, det er utroligt trættende. Jeg lægger mange kilometer på vejene, og jeg oplever desværre ofte, at det giver anledning til situationer, der kan være farlige, fortæller Tony Nybo.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

Tony Nybo
Tony Nybo Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Dette bekræfter Ivar Sande, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet. Han har nemlig tidligere fortalt til TV2 ØST, at politiet oplever færre ulykker i forbudszonerne.

- Politiet mener at kunne registrere, at der er færre hårde opbremsninger, færre bagendekollisioner og dermed færre uheld, siger Ivar Sande, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Oversigt over hastighedsbegrænsninger på motorvejsstrækningerne. Artiklen fortsætter under billedet. 

Grafik: Nick Abildgaard.
Grafik: Nick Abildgaard.

Sænk farten

Det er dog ikke hos alle, at de udvidede overhalingsforbud skaber glæde. Ifølge lastbilchauffør Lars Lorentzen, er der overhalingsforbud nok. 

- Det er lige så meget personbilerne, der har for travlt, siger han. 

Lars Lorentzen forstår dog godt, at bilisterne kan blive irriterede, når en lastbil overhaler en anden med stort set samme hastighed.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Lars Lorentzen
Lars Lorentzen Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

Vil man have Vlado Lentz gode råd, vil trafikken på motorvejen glide bedre, hvis blot man gør som ham – også selvom ægtefællen bliver sur.

- Jeg er sådan en type, der altid kører et kvarter før, jeg skal. Min kone synes, det er hamrende irriterende, fortæller han. 


Nyhedsoverblik