Bilister hilser ny kampagne mod vejvrede velkommen: - De gør jo bare deres arbejde

Vejarbejderne oplever chikane og vrede fra bilisterne, når de arbejder. Det skal en ny kampagne rette op på – og det hilser bilisterne velkommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejvrede og dårlig opførsel.

En ny kampagne skal få bilister til at tænke sig om en gang eller to. For det er ikke alle bilister, der har tålmodighed, når de kører forbi vejarbejde. Derfor har Asfaltindustrien og 3F sat en ny kampagne i værk, hvor der bliver stillet skilte med børnetegninger og teksten ”Pas på min far” op ved vejarbejder.

Og det falder umiddelbart i god jord hos bilisterne.

Læs også
Pas på min far: Trafikvreden går hårdt ud over vejarbejdere
Læs også
Pas på min far: Trafikvreden går hårdt ud over vejarbejdere

- Det, synes jeg, er helt fair. De sætter livet på spil ved at rende rundt ude på vejene, og folk ræser bare ind igennem, som det passer dem. Så det, synes jeg, er okay, siger Hanne Mathiasen fra Vordingborg. 

- Det er noget svineri

Men en ting er vrede. Flere vejarbejdere fortæller også, at de får tilråb, nogle giver den fingeren og der er sågar blevet langet ud efter de arbejdende i vejkanten.

- Det er noget svineri. Det gør man ikke. De gør bare deres arbejde, og så skal vi andre sætte farten ned derefter. Og sådan er det bare, siger Hanne Mathiasen.

Også Tom Rasmussen, der kommer helt fra Jylland, mener, at tiltaget er fornuftigt, som han kalder det. Han er også enig med Hanne Mathiasen, at volden er for meget.

- Det hører sig ikke til. De gør jo deres arbejde, ligesom vi andre gør vores arbejde, siger Tom Rasmussen. 

michael_jeppsen.jpg
Læs også
Kampagne sætter fokus på vrede mod vejarbejdere: - Vi har alle en familie, vi skal hjem til
michael_jeppsen.jpg
Læs også
Kampagne sætter fokus på vrede mod vejarbejdere: - Vi har alle en familie, vi skal hjem til

Vrede i trafikken

Bliver du aldrig selv vred i trafikken?

- Jo, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Så der er ikke andet at gøre end at læne sig tilbage, indtil køen eller de forskellige ting er gået over, siger Tom Rasmussen.

Bilist Birgitte Jensen fra Vordingborg får samme spørgsmål.

- Jo, men det er mere, hvis det er nogle, der opfører sig åndssvagt. Jeg hidser mig ikke op over sådan noget her. Det er mere, hvis nogle kører fuldstændig tåbeligt og ikke tager hensyn til aldrig, siger hun.


Nyhedsoverblik