Bilbrand i Slagelse: BMW udbrændte totalt

En bil stod i flammer natten til fredag på Sorøvej i Slagelse, så brandvæsnet måtte rykke ud. Der er ifølge politiet tale om en påsat brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kl. 3.37 natten til fredag blev Slagelse Brand og Redning kaldt ud til en bilbrand på Sorøvej i Slagelse.

Her stod en bil efterladt og overtændt på en mindre rasteplads. Ifølge TV ØST's oplysninger var der tale om en sølvgrå BMW. 

Politiet betragter det som en påsat brand.

- Vi har hos politiet oprettet det som en påsat brand. Den er ikke selvantændt, siger Kent Edvardsen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Branden startede ifølge vagtchefen i fronten af køretøjet, der udbrændte totalt.

Bilbrand i Slagelse
Læs også
For tredje nat i træk brændte biler i Slagelse
Bilbrand i Slagelse
Læs også
For tredje nat i træk brændte biler i Slagelse

Politiet har styrket indsats

Det er langt fra første gang, at bilbrande huserer i Slagelse. Hen over sommeren har der været en større bølge af bilbrande i byen, ligesom der sidste år også blev brændt en række biler af.

Derfor styrkede politiet i august indsatsen i området. Det fortalte politiinspektør Kim Kliver til TV ØST:

- Vi gør flere forskellige ting. Dels er vi mere synligt tilstede i Slagelse. Vi har simpelthen forstærket vores indsats. Og dels så arbejder vi på den ikke så synlige, men lige så vigtige – altså den efterforskningsmæssige del, sagde politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST den 1. august.

kim kliver emilie meng
Læs også
Politiet forstærker indsats efter bølge af bilbrande
kim kliver emilie meng
Læs også
Politiet forstærker indsats efter bølge af bilbrande
Branden startede ifølge politiet i fronten af køretøjet.
Branden startede ifølge politiet i fronten af køretøjet. Foto: Lind Foto

 


Nyhedsoverblik