Bil stjålet fra indkørslen – Sorø-drenge spottede den tæt på den tyske grænse

Sociale medier og nogle opmærksomme unge mænd sikrede, at en stjålet bil nu er på vej tilbage til Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag den 17. april blev Peter Bodilsens Chrysler Crossfire stjålet fra hans indkørsel i Sorø.

Omkring klokken 17.30 opdagede han, at bilen var væk. Derudover var bilens ekstranøgler, en bærbar computer og en playstation også blevet fjernet fra adressen.  

Han kontaktede Midt-og Vestsjællands Politi, fordi han var i tvivl, om han skulle lave et opslag på Facebook og efterlyse bilen.

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Indbrud og stjålne biler: Unge på tyvetogt
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Indbrud og stjålne biler: Unge på tyvetogt

- Folk efterlyser hele tiden deres biler, og det hjælper sikkert ikke noget, tænkte Peter Bodilsen.

Men politiet sagde, at det var en god idé og opfordrede ham til at skrive, at folk skulle tage kontakt til dem, hvis de så den.

Så efterlysningen på Snapchat

Efter halvanden time og 90 delinger på de sociale medier, nåede en besked på Snapchat med Facebook-opslaget frem til nogle Sorø-drenge, der var på vej til Belgien.

De kørte på motorvejen og kunne pludselig genkende Peters bil.

- De ringede til mig og sagde: ”vi kører bag din bil”, fortæller Peter Bodilsen.

De tre unge mænd havde set Peters efterlysning på Snapchat og genkendte derfor bilen på motorvejen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var denne bil, der blev opdagede på motorvejen i Sønderjylland.
Det var denne bil, der blev opdagede på motorvejen i Sønderjylland. Foto: Privatfoto - Peter Bodilsen

- Det er simpelthen så vildt. Tænk, at de reagerede på en snap, som forsvinder så hurtigt. Og hvor er det vildt, at det lige er nogle fra Sorø, der spottede lige præcis min bil på motorvejen, siger Peter Bodilsen.

- Havde jeg lavet opslaget lidt senere, så var det nok for sent. Det er som om, at tingene bare gik op i en højere enhed, siger han.  

- Jeg er så taknemmelig og benovet.

På motorcykel lykkedes det politiet at indhente og stoppe den stjålne Chrysler Crossfire, inden den nåede over grænsen til Tyskland.

Bilejer: - De fortjener en million

Bilen er nu på værksted, hvor den skal undersøges. Den kommer hjem til sin retmæssige ejer efter påsken.

Peter Bodilsen er lykkelig for, at hans bil nu er i sikre hænder, og han sender en stor tak til dem, der hjalp med at fange tyven.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Peter slog dette op på Facebook, da bilen forsvandt - og opdaterede det, da den var fundet igen.
Peter slog dette op på Facebook, da bilen forsvandt - og opdaterede det, da den var fundet igen.

- De drenge skal have en kæmpe tak for deres indsats. De er virkelig skarpe, og jeg har lyst til at belønne dem, men hvad giver man egentlig som tak? De fortjener et kæmpe påskeæg og en million kroner, skriver han på Facebook.

- Det viser bare, at Sorø ikke er større. Hvor er det fantastisk, at vi kan hjælpe hinanden i vores by.

Politiet: - Borgerne har flere øjne end os

Det var Midt- og Vestsjællands Politi, der opfordrede Peter Bodilsen til selv at efterlyse sin bil på de sociale medier.

Læs også
Politiet holder skarpt øje med påskebilisterne: - Lad en anden køre, hvis du har drukket
Læs også
Politiet holder skarpt øje med påskebilisterne: - Lad en anden køre, hvis du har drukket

- Vi har altid brug for borgernes hjælp. De har flere øjne end os derude, så vi opfordrer dem altid til selv at efterlyse deres ting, siger vagtchef Sonny Bonde.

Han understreger dog, at borgere ikke selv skal tage kontakt til føreren af en bil, hvis de formoder, at den er stjålet.

- Vi opfordrer ikke til, at man selv kontakter den mistænkte. Man skal tage kontakt til politiet, hvis man ser de her biler, siger Sonny Bonde.

 
 

Nyhedsoverblik