Bil i flammehav på parkeringsplads i Slagelse

Natten til søndag måtte politi og brandvæsen rykke ud til en parkeringsplads i Slagelse, hvor der stod flammer i en bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 00.30 natten til søndag blev politi og brandvæsen kaldt til bilbrand på en parkeringsplads på Skovsøgade i Slagelse.

Her stod en nyere Volkswagen Touran i lys lue. Bilen holdte under et træ, som på grund af tørken også blev antændt.

- Patruljen fandt en sodavandsflaske, der lugtede af benzin i nærheden af bilen, siger Bo Geo Petersen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brandvæsen og politi blev tilkaldt natten til søndag til en formentlig påsat bilbrand.
Brandvæsen og politi blev tilkaldt natten til søndag til en formentlig påsat bilbrand. Foto: Lind Foto

Formentlig en påsat brand

Brandvæsenet ankom og fik slukket bilen, men den udbrændte totalt.

- Vi gætter på, det er en påsat brand, men nu skal vi først have bilen til undersøgelsen, siger Bo Geo Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er ikke første gang, at Slagelse er blevet ramt af påsatte brande. Et boligområde i den østlige del af Slagelse blev i maj måned i år ramt af en række påsatte brande og omkring samme tid sidste år blev 40 biler brændt af på fire uger.

Bilen holdte under et træ, som der på grund af tørken også var gået ild i.
Bilen holdte under et træ, som der på grund af tørken også var gået ild i. Foto: Lind Foto

Nyhedsoverblik