Kvinde er udenfor livsfare efter ulykke på Sydmotorvejen

Efter operation på Rigshospitalet er en kvinde udenfor livsfare. Ulykken på Sydmotorvejen involveret i alt te personer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig kvinde er ikke længere i livsfare, efter at hun mandag eftermiddag var involveret i en ulykke på Sydmotorvejen.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Stefan Jensen.

Kvinden var passager i en bil, der kørte ud over autoværnet. Efterfølgende blev hun fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, og tirsdag middag fik politiet besked om, at hun var udenfor livsfare. 

Treårig brækkede et kraveben

I samme bil sad også en treårig dreng, som ifølge politiet brækkede et kraveben. Føreren af bilen, en 55-årig mand, slap med mindre skrammer. 

Uheldet involverede også en anden bil ført af en 69-årig mand, som slap uskadt fra ulykken. 

På grund af ulykken var Sydmotorvejen i retning mod Rødby mellem afkørsel 36 Bregentved og afkørsel 17 Rønnede både delvist og helt spærret. Klokken 19:45 blev der igen åbnet for trafik i begge retninger. 

Politiet fik anmeldelsen klokken 17:09 og skal nu klarlægge årsagen til uheldet. 

Opdatering
Clock19. nov 2019, kl. 16:30
Opdateret med politiets oplysning om, at den 31-årige kvinde er udenfor livsfare.

 


Nyhedsoverblik