Betjente skal fortsat rejse til København

Den skærpede sikkerhedsindsats i København efter terrorangrebene sidste år betyder, at der fortsat skal rejse politifolk til København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring en tredjedel af de ekstra sikkerhedsopgaver, som politiet skal løse i København, skal løses af betjente fra andre sjællandske politikredse end København.

Det skriver Politiken.

Det betyder, at mere end 30 betjente hver dag skal køre til København fra de øvrige sjællandske politikredse.

Avisen uddyber ikke nærmere, hvor mange der deltager fra de enkelte politikredse.

De ekstra opgaver i København betyder også, at politikredsen internt må prioritere i opgaverne.

Det betyder, at der i den kommende tid vil komme færre trafikkontroller og en lidt mindre indsats mod eksempelvis hash-salget.


Nyhedsoverblik