Tre kvinder i slagsmål: Betjent sparket i hovedet

Tre kvinders slagsmål i Maribo endte med en tur på skadestuen for en betjent, der blev sparket i hovedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik kl. 00:33 natten til lørdag en anmeldelse om uro og uorden i Kaj Munks Gade i Miarbo.

Da politiet ankom, var tre meget ophidsede kvinder kommet i slagsmål, fortæller vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Det lykkedes politiet at få talt de to af kvinderne til ro. Den sidste af de tre kvinder var dog fortsat meget vred og udadreagerende, og derfor måtte politiet skride til anholdelse.

Her gjorde kvinden dog voldsom modstand. Den ene betjent blev spyttet i ansigtet, mens den anden fik et spark i hovedet. Begge betjente har nu været en tur på sygehuset, men er i god behold efter episoden.

Kvinden vil nu blive sigtet efter ordensbekendtgørelsen samt for at bryde Straffelovens paragraf 119 ved at have udøvet vold mod tjenestemand. Derudover sigtes hun for at lægge hindringer i vejen for politiet i forbindelse med udførelsen af politiforretningen. Hun blev anholdt og taget med på stationen.


Nyhedsoverblik