Bestil en fartkontrol - nu er politiet kun få klik væk

Man kan som borger bestille en betjent inden for tre kategorier. En af dem er hastighedskontrol. Foto: Rigspolitiet

Med en ny tjeneste hos politiet kan man med få klik bestille en betjent til færdsels- og forebyggelsesrelaterede indsatser.

Det skal være hurtigere og nemmere at komme i kontakt med politiet.

Sådan lyder der fra Rigspolitiet, der med et nyt landsdækkende tiltag gør det muligt at anmode politiet om en betjent, hvis man har forslag til en hastighedskontrol eller en særlig forebyggende indsats i lokalområdet.

Tiltaget hedder 'bestil en betjent' og henvender sig blandt andet til naboer, der er utrygge ved en bestemt vejstrækning, fordi der bliver kørt for stærkt.

Det kan også være den lokale grundejerforening, som gerne vil være klogere på, hvordan man kan indbrudssikre deres hjem eller kunne tænke sig politiets tilstedeværelse ved et større arrangement.

Jeg tror på, at den nye kontaktflade mellem os og borgerne vil skabe mere tryghed i lokalområderne og øget sikkerhed på vejene

Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef

- Det skal være nemt og hurtigt for borgere at få kontakt til politiet, hvis man gerne vil have information, vejledning eller hjælp.

- 'Bestil en betjent' er et koncept, der oprindeligt blev udviklet i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, som politiet nu udbreder som en national platform, udtaler rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemeddelelse og tilføjer

- Vi ser ’bestil en betjent’ som en investering i borgernes tryghed, fordi vi skaber en platform, der giver endnu bedre muligheder for at kontakte politiet direkte med et ønske eller en konkret bekymring. Jeg tror på, at den nye kontaktflade mellem os og borgerne vil skabe mere tryghed i lokalområderne og øget sikkerhed på vejene.

Borgerne har taget godt imod initiativet

Hos Nordjyllands Politi var man blandt de første til at løbe projektet i gang nationalt. Det skete som et led i at give endnu bedre service til de nordjyderne.

Politidirektør i Nordjyllands Politi, Anne Marie Roum Svendsen, fortæller, at man har haft gode erfaringer med tiltaget:

Hvordan bestiller man en betjent? 

Hvordan bestiller man en betjent? 
Man bestiller en betjent via www.politi.dk/bestilenbetjent. Her findes 'bestil en betjent' som en genvej på forsiden eller under menupunktet Selvbetjening. 

 

Man kan som borger bestille en betjent inden for tre kategorier, men det er også fortsat muligt at tippe politiet via genvejen Tip politiet på forsiden af politi.dk ligesom borgere altid kan få fat på politiet i akutte situationer på 1-1-2 og 1-1-4. 

 

Sådan håndterer politiet anmodningerne 
Hver enkelt bestilling bliver screenet i den pågældende politikreds på baggrund af en politifaglig vurdering og en samlet prioritering af ressourcer. På den baggrund giver politiet en individuel tilbagemelding til borgeren om, hvorvidt vi kan imødekomme bestillingen eller ej. Politiet kan ikke efterleve alle anmodninger, men vil gennemgå alle på baggrund af et fagligt grundlag. 

 

Fra bestillingens indsendelse på www.politi.dk/bestilenbetjent kan borgeren inden for 14 dage forvente at blive kontaktet af politiet med en tilbagemelding på, om bestillingen kan imødekommes eller ej. Der kan herefter gå op til 30 dage fra borgeren har indsendt bestillingen til politiet har gennemført indsatsen. 

 

 

Kilde: Rigspolitiet.

Se mere

- Vi har fået særligt mange henvendelser på netop færdsels- og knallertkontroller, men vi får også anmodninger fra især grundejerforeninger, der gerne vil have en af vores betjente ud og fortælle om, hvordan man sikrer sit hjem mod indbrud eller høre om, hvad der ellers rør sig i ens område. Så noget tyder på, at borgerne har taget rigtig godt imod initiativet.

Forventer stor interesse fra borgere

'Bestil en betjent' er en del af justitsministeren Søren Pape Poulsens (K) udspil Nærhed og Tryghed fra oktober 2018, og gik så småt i gang den 13. december.

Borgere landet over har altså i en måned haft mulighed for at klikke sig ind på politi.dk og bestille en betjent til forebyggende indsatser og færdselskontroller.

På den første måned har politiet registreret over 100 bestillinger, hvor langt størstedelen er på færdselskontroller. Derfor forventer politiet, at antallet af bestillinger vil stige væsentligt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App