Beboerne tog sagen i egen hånd - undgik oversvømmelser efter stormen

Beboerne langs Ore Strand fik ikke vand i kælderene efter stormen Alfrida, de har sikret deres huse mod oversvømmelser med et dige af ler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da stormen Alfrida ramte regionen i januar i år undgik de lokale i Ore en oversvømmelse. Det skyldes blandt andet et dige, som blev anlagt for fire år siden.

Beboerne ved Ore Strand var plaget af oversvømmelser, så i 2015 etablerede de deres eget højvandsdige. Og det betyder, at beboerne langs stranden kan være mere rolige, når vandet begynder at stige.

Mikael Smed
Læs også
Vordingborgs borgmester er ikke tilfreds – 20 millioner ekstra til kystsikring er ikke nok
Mikael Smed
Læs også
Vordingborgs borgmester er ikke tilfreds – 20 millioner ekstra til kystsikring er ikke nok

- Der er ikke nogen, der skal stå der i panik med sandsække og på anden vis lukke huller, fortæller Jens Beck-Lauritsen, der er formand for digelaget Ore Strand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Svend Erik Kristensen, næstformand i Digelaget Ore Strand.
Svend Erik Kristensen, næstformand i Digelaget Ore Strand. Foto: TV2 ØST

I digelaget Ore Strand er der enighed om, at det var en god idé at få lavet en sikring mod forhøjet vandstand. Da der var stormflod i begyndelsen af januar blev diget testet.

- Vi er glade for diget, siger Svend Erik Kristensen, der er næstformand i digelaget Ore Strand.

- Det oplevede vi især nu her under den sidste stormflod, at der har haft en virkning. Vi har ikke haft vandet op, som vi plejer, siger næstformanden.

Diget langs Ore Strand er 210 centimeter højt. Det er bygget af ler og strækker sig over tre kilometer langs kysten.

Diget ved Ore Strand.
Diget ved Ore Strand. Foto: TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik