Beboere i chok efter drab på 18-årig: - Han var en stille og rolig person

Beboerne i Ladegårdsparken i Holbæk er dybt berørte over drabet på den 18-årige mand i aftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stemningen er trykket i Ladegårdsparken i Holbæk efter, at en ung mand på 18 år i aftes blev skuddræbt lige uden for en opgang.

Rigtig mange unge går forbi gerningsstedet, og beboerne har lagt blomster og sat lys frem.

quote Han hjalp os altid, når vi spurgte ham om noget

Melisa Celik, Holbæk

Dét beskriver TV2 ØST´s reporter på stedet, der har talt med en del unge i området.  

Artiklen fortsætter under billedet. 

 
  Foto: Frederik Hagedorn Poulsen - TV2 ØST

En af de unge, der er dybt berørt over drabet, er Melisa Celik. Hun var egentlig taget i skole, men var nødt til at tage hjem på grund af chokket over, at hendes 18-årige bekendte er død.

Læs også
18-årig død efter skuddrama i Holbæk
Læs også
18-årig død efter skuddrama i Holbæk

- Han var hjælpsom, han hjalp os altid, når vi spurgte ham om noget, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Beboerne i Ladegårdsparken har lagt blomster og sat lys frem på gerningsstedet, hvor en 18-årig mand i aftes blev skuddræbt. 
Beboerne i Ladegårdsparken har lagt blomster og sat lys frem på gerningsstedet, hvor en 18-årig mand i aftes blev skuddræbt. 

Hendes veninde Samsam Dahir har samme opfattelse:

- Han var en rigtig sød og flink og en stille og rolig person.  Han var venlig og imødekommende overfor alle. Man kunne altid komme til ham. Det er ikke rimeligt, at han er blevet dræbt, dem der skyder tænker ikke over, at det er hans familie og venner, de sårer, siger hun.  

Her bor små børn

De to veninder føler sig ikke længere trygge i området.  

- Man ved jo ikke hvem det er, så hvis man møder en mand, så tænker man: ”Er det mon ham?”, siger Melisa Celik.

- Jeg har det virkelig ikke trygt ved at gå her, det føles meget mærkeligt. Det er selvfølgelig rigtig trist og ærgerligt, at det skal ske. Der er jo ikke kun ham, der bor her. Der bor også alle mulige andre og små børn. Personligt føler jeg mig ikke tryg nu, for det er ikke første gang her er konflikt. Jeg føler lidt, at jeg skal kigge mig over skulderen og tænker, er det nu mig, der bliver ramt. Er jeg den næste?, siger Samsam Dahir.


Nyhedsoverblik