Bank scorer fornem pris - blev overrasket med konfetti

Arbejdernes Landsbank i Ringsted er Danmarks sundeste arbejdsplads. Det er netop blevet offentliggjort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medarbejdernes skridt tælles. Der er sanglege med kollegamotion, kollegerne spiller badminton, og de har en årlig aktivitetsjulekalender.

Sådan lyder nogle af tiltagne hos Arbejdernes Landsbank i Ringsted, hvor medarbejderne i dag blev overrasket med udnævnelsen til Danmarks Sundeste Arbejdsplads.

Læs også
Skolepatrulje vinder stor pris - blev overrasket med partybus og is
Læs også
Skolepatrulje vinder stor pris - blev overrasket med partybus og is

Et eksempel på virksomhedens kollegamotion er, hvordan de, 14 dage før de skulle deltage i Tæl Skridt, begyndte at gå i træningslejr og omlægge deres sundhedsvaner – og hvordan morgenmøder er omlagt til walk´n talk ,og man deltager i badmintonturneringer.

- Jeg er overrasket og beæret og stolt. Men mest overrasket. Vi havde faktisk glemt, at det var i dag. Det var lidt overvældende at se så stort et rykind, siger Lisbeth Berndtson, kunderådgiver og tillidsrepræsentant hos Arbejdernes Landsbank i Ringsted.

Artiklen fortsætter under videoen.

Der var stor glæde, da medarbejderne hos Arbejdernes Landsbank i Ringsted fandt ud af, de havde vundet en pris.

Konfetti i rå mængder

Det er Dansk Erhverv, Velliv Foreningen, Dansk Firmaidrætsforbund og Forskning & Pension, der står bag prisen, som blev markeret med klapsalver, champagne og konfetti i banken.

Læs også
ZBC-lærer får hovedpris i konkurrence om at være en god lærer 
Læs også
ZBC-lærer får hovedpris i konkurrence om at være en god lærer 

De mange idrætsaktiviteter i filialen kommer ikke fra nogen central HR-afdeling. Det er de ansatte selv, der har taget initiativ til de mange ting, der nu sikrer dem prisen som Danmarks sundeste arbejdsplads.

- Jeg blev totalt overvældet. Det havde jeg ikke set komme, faktisk. Så lige pludselig væltede det ind med mennesker. Så jeg blev virkelig overrasket. Men det var også rigtig sjovt, siger filialdirektør Helle Bang, der også er med, når der dyrkes idræt i banken.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Privatfoto
De ansætte spiller blandt andet badminton.
De ansætte spiller blandt andet badminton. Foto: Privatfoto

Hemmeligheden bag sejren til den lille bankfilial på Nørregade er blandt andet kollegamotionen, der er små aktiviteter i løbet af dagen, der ikke tager lang tid, men sikrer, at alle får sig rørt.

- Helt overordnet er det, de kan her i Ringsted, at de tør bryde med hverdagens monotoni. De tør lave nogle små aktiviteter, som er rigtig gode fysiologisk, men faktisk endnu mere mentalt. Man kan se det på dem, når man samler dem, at de har det enormt godt sammen. Der er en god energi blandt de her medarbejdere, som er unik. Og det er faktisk det højeste mål blandt de ting, som vi sætter i gang, siger Rikke Line Klockars-Jensen, der er udviklingskonsulent i Dansk firmaidrætsforbund.

Medarbejderne vandt blandt andet 10.000 kroner til en aktivitet, de kan lave sammen.


Nyhedsoverblik