Banedanmark vil have bod for forsinkede vejbroer

Arkiv. Foto: TV ØST

Totalentreprenøren bag de 18 vejbroer over den kommende Femern Bælt-jernbane er ikke klar til tiden. Til stor utilfredshed for Banedanmark.

Banedanmark kræver nu bod for de vejbroer, som Arkil A/S står for at bygge, som  ikke når at blive færdige til tiden  i forbindelse med den kommende Femern Bælt-jernbane, .

Det skriver Folketidende.

Ifølge avisen er er totalentreprenøren bag de 18 vejbroer voldsomt forsinket, hvilket har udløst stor kritik på både Lolland og Falster rettet mod bygherren, som er Banedanmark. Men opgaven med broerne er givet som en totalentreprise, hvor entreprenøren har valgt byggemetode, og her er det undervejs gået galt.

Det har nemlig været nødvendigt at skifte metode for at opføre broerne, hvilket har forsinket arbejdet, som blandt andre beboerne omkring jernbanebroen på Stubberupvej ved Tingsted på Falster, føler sig ramt af.

Her ender arbejdet nemlig med at blive syv måneder forsinket – og sagen kommer nu til at lande på transportminister Hans Christians Schmidts bord. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App