Bandekonflikt: 30-årig idømt flere års fængsel for våbenbesiddelse

En 30-årig mand fra Sakskøbing er blevet idømt to et halvt års fængsel for våbenbesiddelse. Sagen trækker tråde til den verserende bandekonflikt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand fra Sakskøbing blev tirsdag ved Retten i Nykøbing Falster idømt to et halvt års fængsel for våbenbesiddelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Jeg tør godt love, at der kommer flere anholdelser

Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Under en aktion tilbage i juli fandt betjente en pistol og ammunition på en adresse i Sakskøbing, hvorefter den 30-årige blev varetægtsfængslet i sagen. Han har lige siden siddet varetægtsfængslet.

Ifølge Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, har sagen forbindelse til den verserende bandekonflikt mellem grupperne Mongols og Satudarah i området.

- Jeg tør godt love, at der kommer flere anholdelser, siger politiinspektør Kim Kliver.

Fjerde fængsling på kort tid

Det er den fjerde fængsling på under to uger i forbindelse med bandekonflikten på Lolland.

- Det er et udtryk for, at vi er til stede operativt og rammer bredt, siger Kim Kliver.

Tårsvejens kiosk
Læs også
Bandekonflikt: 19-årig mand fra bandemiljøet varetægtsfængslet
Tårsvejens kiosk
Læs også
Bandekonflikt: 19-årig mand fra bandemiljøet varetægtsfængslet

Mandag blev en 19-årig mand fra bandemiljøet fængslet i en sag fra Nakskov, der handler om skydevåben, som politiet mener skulle bruges i en verserende bandekonflikt. 

Der var efter politiets mening risiko for, at våbene kunne blive brugt i den nuværende konflikt mellem personer fra grupperingerne Mongols og Satudarah.

I forbindelse med en anden ransagning i Nakskov blev en 21-årig mand anholdt og sigtet for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og for salg af narko. Han blev efter et grundlovsforhør for lukkede døre varetægtsfængslet. 

0020p0.jpg
Læs også
Viceborgmester om eskalerende bandekonflikt: Vi holder særligt øje med de unge
0020p0.jpg
Læs også
Viceborgmester om eskalerende bandekonflikt: Vi holder særligt øje med de unge

Dagen efter ransagningen i Nakskov anholdt politiet en anden 19-årig mand med banderelationer. Han havde været efterlyst et stykke tid. Han er sigtet for røveri, ulovlig tvang og brugstyveri og er også blevet varetægtsfængslet.


Nyhedsoverblik