Blev kreditorerne til den krakkede bagerikælde Mejsners snydt for millioner i tiden umiddelbart før kæden i januar krakkede?
Det mener konkursboets kurator, der netop nu undersøger, om værdier i konkursboet uberettiget blev flyttet over i det nye selskab bagerikompagniet.
Det skriver Sjællandske.
Frontfigur og ejer
Dan Mejsner var frontfigur og ejer for kæden og står ligesom de nye ejere af kæden overfor et retsopgør ovenpå krakket. Kurator mener nemlig, at der mangler mere end fem millioner kroner i selskabet.
Der er ifølge avisen tale om værdier, der i sag står i Bagerikompagniets lokaler.
Kurator Lene Andersen fra DreistStorgaard mener, at der er tale om skyldnersvig i sagen, hvor det nødlidende bageri ikke betalte sine leverandører for deres varer.
Mejsners var en lokalt forankret bagerkæde med bagerier og butikker i en lang række byer på Sjælland og Falster.