Bæltefikseret mand stævner Region Sjælland for brud på menneskerettigheder

04:05

Mohammed Makki, bistandsværge og storebror til den psykiatriske patient, kritiserer behandlingen af broren. Video: Ida Valsted - TV2 ØST

En mand kræver erstatning fra Region Sjælland og Region Syddanmark for at have været bæltefikseret i længere tid.

En 24-årig psykiatrisk patient har valgt at stævne Region Sjælland for brud på menneskerettighederne, efter han har været bæltefikseret i flere dage på Sikringen i Slagelse, der huser landets farligste patienter.

I alt var han tidligere i år fikseret i fire dage på Sikringen, hvor der gradvist blev løsnet for remmene om hans mave, ben og hænder.

Han var opgivende og havde selvmordstanker. Der var ikke noget håb tilbage at kæmpe for

Mohammed Makki, bistandsværge og storebror til den psykiatriske patient

Forud for ankomsten var han fikseret i et år på Retspsykiatriske Afdeling i Aalborg. Begge fikseringer er siden blevet stemplet som ulovlige af Patientklagenævnet.

Manden har også stævnet Region Syddanmark for i sommeren 2016 at have tvangsfikseret ham i cirka 14 dage. Patientklagenævnet anser 12 ud af de 14 dage som ulovlige. Derfor kræver manden 100.000 i erstatning i denne sag. Manden kræver en erstatning på 30.000 kroner fra Region Sjælland.

- Han har haft det meget, meget dårligt. Han har været bæltefikseriet 13 måneder i Aalborg, og lige så snart, han blev modtaget i Slagelse, så blev han endnu mere bæltefikseret med opgradering af remme og bælte om maven. Han har ingen muskler efter 13 måneders bæltefiksering, og kan man være farlig som menneske uden muskler? Nej, det kan man ikke, siger Mohammed Makki, der er bistandsværge og storebror til den psykiatriske patient, til TV2 ØST.

- Han var opgivende og havde selvmordstanker. Der var ikke noget håb tilbage at kæmpe for. Jeg har aldrig nogensinde set min bror så alvorlig ramt på sin psyke, fortæller Mohammed Makki.

Artiklen forsætter under billedet.

Sikringsafdelingen i Slagelse. Foto: Region Sjælland

Han kalder beslutningen om bæltefiksering på Sikringen i Slagelse for forkert.  

- Da jeg kom ind til ham og så ham, havde han det meget, meget dårligt. Han kunne ikke tale, der var ingen energi i ham. Det var et menneske uden form for energi, der var fuldstændig smadret på sin psyke, smadret på sin krop, uden muskler. Han spurgte, hvad der skete i dette land? Er man gået fra humanismen? Er man gået fra menneskerettighederne i dette land? Det er alvorligt, siger Mohammed Makki.

Manden har flere gange overfalde ansatte på psykiatriske afdelinger.

Hjemsted for Danmarks farligste kriminelle

Sagen bliver behandlet af Retten i Næstved, men retsmødet fandt tirsdag sted i et lokale på Sikringen i Slagelse. Her er manden fortsat anbragt, da Justitsministeriet har udstedt et såkaldt farlighedsdekret over ham.

Bygningen er hjem for de 30 mest farlige kriminelle i Danmark. Sikkerhedsniveauet er derfor højere end ved almindelige retssager.

Det er middelalderligt, at man bæltefikserer folk

Mohammed Makki, bistandsværge og storebror til den psykiatriske patient

Den 24-årige, som var iført en blå t-shirt og grå joggingbukser, var rolig og smilende under dagens retsmøde, hvor der desuden i begyndelsen var plads til vittige bemærkninger. Der var tre vagter og yderligere to ansatte fra Sikringen til at bevogte manden.

Den psykiatriske patient forklarede, at bæltefikseringen var alt for meget, og han ikke kunne komme ud af sengen. Han havde ikke regnet med at skulle fikseres på Sikringen i Slagelse og ville gerne samarbejde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sikringsafdelingen i Slagelse. Foto: TV2 ØST - Rikke Stokholm Qvist Rasmussen

- Der må være noget, som er gået helt galt. Der er ingen fare ved ham overhovedet. Det er en mand, der vælter, hvis han går. Han kan ikke gå, og så vælger man som standardprocedure at bæltefiksere ham på Sikringen. Han var stille, samarbejdsvillig og tog imod beroligende medicin. Alt det, han blev bedt om, gjorde han. Man skal have en virkelighedsfornemmelse i stedet for at følge en standardprocedure, siger Mohammed Makki.

Region Sjælland ændrer forklaring

Overlægen på Sikringen i Slagelse, Camilla Bock, fortalte ved dagens retssag, at hun havde bedømt, at manden efter den lange fiksering i Aalborg ifølge hende var farlig for sig selv og personale, og derfor skulle han sikres.

Camilla Bock overvejede desuden, om han skulle låses inde på sit eget værelse. Men den tanke gik hun væk fra, fordi manden næsten ingen muskler havde tilbage og krævede meget pleje.

Regionen påstår, at tvangsfikseringen var lovlig. Den skete for at forhindre skade på patient eller andre

Region Sjællands advokat

Manden havde ikke været i bad i fem måneder under opholdet i Aalborg.

- I mine øjne er den en principsag. Skal Danmark virkelig behandle personer med en psykisk lidelse på den her måde? Skal psykisk syge virkelig bæltefikseres? En bæltefiksering kan være en nem løsning for enhver overlæge, men vi er ikke ude på nemme løsninger. Det er folk, der har brug for behandling. Nogle gange skal man bruge bæltefiksering som sidste udvej – den allersidste løsning. Man skal ikke bare binde folk til en seng især ikke så lang tid. Så jeg håber, der kommer en ændring på området i Danmark, siger Mohammed Makki.

Selvom Region Sjælland tidligere i pressen har sagt, at det var en fejl at bæltefiksere manden ved ankomsten til den psykiatriske afdeling i Slagelse, vil regionen frifindes og afviser at betale erstatning.

Det oplyste regionens advokat tirsdag.

- Regionen påstår, at tvangsfikseringen var lovlig. Den skete for at forhindre skade på patient eller andre, lyder det.

Her er reglerne for brug af tvangsfiksering

En mand anbragt på Sikringen i Slagelse kræver erstatning for flere tilfælde af ulovlig fiksering.


Region Sjælland og Region Syddanmark risikerer at skulle punge ud med en pose penge til en mand, der flere gange er blevet tvangsfikseret i forbindelse med indlæggelser på psykiatriske afdelinger. I alt kræver han 130.000 kroner i erstatning.

 

Sådan er reglerne for tvangsfiksering:
 

  • Mennesker, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan ifølge psykiatriloven blive tvangsfikseret med bælte omkring livet.
     
  • Hvis det er nødvendigt, kan det også ske med remme om håndled og ankler eller med handsker.
     
  • Personalet må kun tvangsfiksere, hvis et menneske:
    • Udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
    • Forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
       
  • Tvangsfiksering må som udgangspunkt kun anvendes kortvarigt. En patient kan dog fikseres længere end nogle få timer, når hensynet til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger det.
     
  • Hvis man er tvangsfikseret med bælte, skal der altid være en fast vagt på stuen.



Kilder: Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, Ritzau.

Se mere

Men Mohammed Makki håber, at retten giver hans bror medhold i sagen.

- Jeg håber, vi får rettens ord for, at han blev krænket på sine menneskerettigheder. Ligesom Patientklagenævnet afgjorde, så ser jeg frem til, at få rettens ord for, at det her var ulovligt, siger Mohammed Makki og tilføjer:

- Nabolande er gået fra bæltefikseringer og har andre metoder, som de bruger, og det virker lige så godt. Så det er middelalderligt, at man bæltefikserer folk.

Advokat: Brud på menneskerettigheder

Advokaten for den psykiatriske patient, mener ligesom Mohammed Makki, at der er tale brud på menneskerettighederne. Han vurderer ikke, at lægens årsager er nok til fiksering. Den 24-årige havde ifølge advokaten ikke truet nogen på Sikringen i Slagelse eller slået ud efter personalet på stedet.

- Min klient blev bæltefikseret umiddelbart efter den meget langvarige fiksering på Aalborg Retspsykiatriske Afdeling, så blev han modtaget på Sikringen i Slagelse, hvor han blev fikseret i fire hele døgn, siger Tobias Stadarfeld Jensen, advokat for den psykiske patient, til TV2 ØST og forsætter:

Det er en af de værste bestemmelser, man kan komme på tværs med internationalt set, og som forbyder totur og anden nedværdigende handlinger

Tobias Stadarfeld Jensen, advokat for den psykiske patient

- Det vi har fået frem i retten i dag, ændrer ikke på min opfattelse. Man vender rundt på en tallerken fra det, man tidligere har oplyst offentligheden om, at man godt var klar over, at det har været en ulovlig fiksering og indrømmet sine fejl. I dag har vi den modsatte situation, hvor man vi har en region (Region Sjælland red.), der træder frem og siger, at det var lovligt. Det var vi forberedt på, nu hvor man møder frem med en overlæge. Situationen er lidt mærkelig, når man i offentligheden siger en ting, og i retten siger en anden ting. Det var det mest bemærkelsesværdige i retten, men min holdning til selve fikseringen er uændret, den var ulovlig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tobias Stadarfeld Jensen, advokat for den psykiske patient. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Hvilke love bryder bæltefikseringen ifølge dig med?

- Der er både national ret, som man har tilpasset det internationale kompleks, så det er psykiatriloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel tre. Det er en af de værste bestemmelser, man kan komme på tværs med internationalt set, og som forbyder totur og anden nedværdigende handlinger. Man bryder efter min opfattelse helt klart med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den praksis, som domstolen i Strasbourg har sat for medlemsstaterne, svarer siger Tobias Stadarfeld Jensen.

- Jeg har lagt op til, at fikseringen skal kendes ulovlig af retten, og på den baggrund mener jeg, at min klient har ret til erstatning

Ifølge advokaten var manden glad for at være i Slagelse og for at kunne komme i bad.

Pladsmangel på Sikringen kritiseres 

Den 24-årige psykiatriske patient blev overført i til Sikringen i Slagelse tilbage i februar 2019. Men det havde skulle have været overført tidligere.

Men fordi der var pladsmangel på stedet, lå han fastspændt til en seng i 13 måneder på Retspsykiatriske Afdeling i Aalborg. Ifølge Region Nordjylland blandt andet fordi, den almindelige psykiatri ikke er gearet til at tage sig af så farlige patienter, og de ikke kunne få patienten overført til Sikringen.

Selvom patienterne er farlige, så er der alligevel nærmest konstant venteliste til de 30 pladser på afdelingen i Slagelse.

Derfor udtalte Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Psykiatri- og Sundhedsudvalget i Danske Regioner tidligere, at man blandt andet skal undersøge, om Sikringen skal udvides.

Sikringen drives af Region Sjælland på psykiatrisygehuset i Slagelse, men det er alle landets regioner i forening, der betaler for afdelingen, der også behandler farlige psykiatriske patienter fra Grønland og Færøerne.

Der er 110 ansatte til at tage sig af de 30 patienter på afdelingen, hvor patienterne i gennemsnit er indlagt i syv år. To patienter har været indlagt i mere end 30 år.

Afgørelsen i sagen ventes at falde tirsdag den 3. september.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App