Babyboom i Ringsted presser institutionerne

I Ringsted Kommune bliver der flere og flere småbørn, og det presser institutioner, som omdanner børnehavepladser til vuggestuepladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er babyboom i Ringsted.

Siden sommeren 2017 er antallet af 0-2-årige børn steget markant, som følge af flere født børn i kommunen eller tilflyttere med helt små børn. I juli 2017 var der 1.032 0-2-årige i Ringsted Kommune, hvor der nu er 1.109.

Det betyder, at der er en større efterspørgsel på vuggestuepladser, og for at afhjælpe problemet bliver flere af de små børn rykket over i børnehaven.

Men det er et problem for pædagogerne, mener pædagogernes fagforbund BUPL.

- Det, de siger til os nu, er, at der er rigtig mange af de yngste børn, og det presser dem. For de kræver mere omsorg, da de ikke er nær så selvhjulpne. Deres behov kan ikke udskydes i samme grad, som de lidt ældre børns behov kan. De alleryngste skal have hjælp til meget, siger Jacqueline Sporon-Fiedler, der er faglig sekretær i BUPL Sydøst.

tidlig_boernehavestart.jpg
Læs også
SF kritiserer kommunerne - børn kommer for tidligt i børnehave
tidlig_boernehavestart.jpg
Læs også
SF kritiserer kommunerne - børn kommer for tidligt i børnehave

De yngste børn kræver mere personale

Flere daginstitutioner i Ringsted Kommune har været villige til at veksle børnehavepladser til vuggestuepladser for at skabe plads til de mange små børn. Tal fra Børne- og Undervisningsudvalget viser, at mellem 60-80 børn fra 0-2 årsalderen er blevet indskrevet i dagtilbuddene fra 2017-2018.

quote Det man kan sige er, at lige nu er der rigtig mange af de yngste børn. Og det er klart, at jo flere opgaver der er, omkring de yngste jo mere personale kræver det

Jacqueline Sporon-Fiedler, faglig sekretær i BUPL Sydøst

- Det, man kan sige, er, at lige nu er der rigtig mange af de yngste børn. Og det er klart, at jo flere opgaver der er omkring de yngste, jo mere personale kræver det, siger Jacqueline Sporon-Fiedler fra BUPL Sydøst.

BUPL's minimumsnormering lyder på, at der skal være en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuen og en pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaven.

Lederne skal finde alternative løsninger

BUPL har lavet en opgørelse, som viser, hvor mange pædagoger, der er til hvert barn i de forskellige kommuner. Her ligger Ringsted gennemsnitligt, når man sammenligner med de andre kommuner.

- Men generelt set er det ikke, fordi Ringsted Kommune flotter sig på normering. De ligger ret gennemsnitligt. Hvis alle har det dårligt, har vi det stadig lige godt. Det er jo ikke nogen fyrstelig normering, Ringsted har, og vi ved fra pædagogerne, at de er pressede i deres hverdag, siger faglig sekretær Jacqueline Sporon-Fiedler.

Det er en ledelsesmæssig opgave at sørge for, at der er nok medarbejdere til at tage sig af de små børn, der dukker op i vuggestuerne.

- Det handler om tildeling – de får en sum penge, og den skal de drive en institution for. Der er forventning om, at de skal bruge økonomien på personale. Jeg ved, at de pædagogiske ledere lægger sig i sele for at finde de bedste løsninger for børnene. Dem taler vi jo også med - og de er også pressede i det her, siger Jacqueline Sporon-Fiedler fra BUPL Sydøst.

quote Jeg ved, at de pædagogiske ledere lægger sig i sele for at finde de bedste løsninger for børnene. Dem taler vi jo også med - og de er også pressede i det her

Jacqueline Sporon-Fiedler, faglig sekretær i BUPL Sydøst

Børnene mangler fysisk plads

Af et referat fra Børne- og Undervisningsudvalget fremgår det, at kommunen vil benytte den fysiske plads i børnehaver til at huse vuggestuebørn.

Administrationen har været i dialog med institutionslederne om at justere kapaciteten, så der er plads til flere 0-2-årige børn i de kommende år.

- Lige for tiden er det også et spørgsmål, om der er plads til børnene. Hvor skal man næsten gøre af dem? Sådan nogle ting hører vi også – at man skal tænke kreativt for at få fysisk plads til børnene, siger Jacqueline Sporon-Fiedler.

En ny befolkningsprognose, som Børne- og Undervisningsudvalget i kommunen selv har fået foretaget, forudser, at der kommer endnu flere småbørn til kommunen de kommende år. Det forventes, at der i januar 2.019 er 2.223 0-5-årige børn i alt, hvor der i januar 2021 er 2.308 børn.


Nyhedsoverblik