Autist får ingen erstatning efter mistet ledsagerordning

En kvinde krævede 150.000 kroner i godtgørelse, da hun blev frataget ledsagerordning til konkurrencesvømning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Kommune undgår at skulle betale erstatning til en 21-årig kvinde, som uberettiget fik frataget en socialpædagogisk ledsagerordning til konkurrencesvømning, da hun fyldte 18 år.

Det har Retten i Nykøbing Falster afgjort mandag.

I retten krævede kvindens advokat, Mads Krøger Pramming, ellers en godtgørelse på 150.000 kroner til kvinden. Men retten har altså fundet, at kvinden ikke har ret til erstatning.

logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Fratog autist sin ledsagerordning:
Kommune trukket i retten
logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Fratog autist sin ledsagerordning:
Kommune trukket i retten

Det er tænketanken Justitia og Advokatsamfundet, som tog initiativ til sagen mod kommunen.

Ifølge Politiken er det første gang, at retten har taget stilling til en sag af den karakter.

Har ikke lidt økonomisk tab

Den 21-årige har infantil autisme, men repræsenterer ifølge Politiken Danmark på svømmelandsholdet for mentalt handikappede og er i år udtaget til Special Olympics i Abu Dhabi. Hun er afhængig af socialpædagogisk støtte under landsholdssamlingerne.

quote Efter en samlet afvejning fandt retten ikke, at kommunen havde udsat borgeren for en sådan retsstridig krænkelse af en sådan grovhed, at der var grundlag for, at borgeren blev tilkendt godtgørelse for tort

Retten i Nykøbing Falster

Retten lægger i dommen vægt på, at kvinden på trods af den manglende socialpædagogiske støtte har deltaget i svømmestævnerne og ikke har lidt et økonomisk tab. Det drejede sig om fire svømmestævner årligt.

- Efter en samlet afvejning fandt retten ikke, at kommunen havde udsat borgeren for en sådan retsstridig krænkelse af en sådan grovhed, at der var grundlag for, at borgeren blev tilkendt godtgørelse for tort. Kommunen blev herefter frifundet, skriver retten på sin hjemmeside.

KL: Spekulerer ikke i forkerte afgørelser

Afdelingschef Niels Arendt Nielsen fra Kommunernes Landsforening har afvist, at kommunerne spekulerer i at træffe forkerte afgørelser.

- Kommunerne har ansvaret for at hjælpe borgerne og bevilger den hjælp, som de vurderer, at borgeren har behov for og ret til. Det er ikke altid, at borger og kommune er enige om, hvilken hjælp der skal til.

August
Læs også
Familie med autistisk søn føler sig svigtet: - Det er indlysende menneskeligt, moralsk forkert
August
Læs også
Familie med autistisk søn føler sig svigtet: - Det er indlysende menneskeligt, moralsk forkert

- Men det er ikke ensbetydende med økonomiske spekulationer, har han tidligere sagt til Politiken.


Nyhedsoverblik