Arkæologer gør stenalderfund på Lolland

Arkæologer på Lolland-Falster har fået mulighed for at grave løs på en bar mark i Maribo - og det giver resultater.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arkæologer fra Museum Lolland-Falster er i disse måneder i fuld gang med at grave sig tilbage til fortiden på en bar mark i Maribo.

Det er ved Vestre Landevej og Sydmotorvejen, at udgravningen foregår. Det skyldes, at der skal etableres et nyt byggeprojekt i området.

Men inden byggeprojektet begynder, har arkæologer fra Museum Lolland-Falster fået mulighed for at gå området i gennem.

quote Vi håber på, at når vi er færdige, så kan vi fortælle noget om, hvordan folk har levet, boet og organiseret sig.

Anine Madvig Struer, arkæolog på Museum Lolland-Falster

Og selvom arkæologerne kun har været i gang i nogle uger, så er der allerede begejstring at spore.

- I det område, som vi har gang i nu, kan vi finde en del aktivitet fra stenalderen, fortæller en af arkæologerne fra Museum Lolland-Falster, Anine Madvig Struer.

Ældre fund end sædvanligt

Og det er ikke så tosset endda. Det er nemlig ikke hver dag, at man finder levn fra stenalderen, fortæller Anine Madvig Struer.

- Det, der er specielt her, er, at meget af det, man normalt finder, er fra jernalderen, men her er det primært fra stenalderen, siger hun til TV ØST. 

101125_vejarbejdere.jpg
Læs også
Lolland gør klar til nyt erhvervsområde
101125_vejarbejdere.jpg
Læs også
Lolland gør klar til nyt erhvervsområde

Det er byggeriet af et nyt erhvervsområde, som er på tegnebrættet i Lollands Kommune. Det drejer sig om et stort erhvervsområde, som skal sikre bedre vilkår for erhvervslivet på Lolland i fremtiden.

Men inden området skal fremme fremtidens erhvervsliv på Lolland, så skal arkæologerne først kloge sig på fortiden.

- Vi har kun været i gang i et par uger, men vi håber på, at når vi er færdige, så kan vi fortælle noget om, hvordan folk har levet, boet og organiseret sig. Det her er jo så nogle brikker til at forstå det. Så det glæder vi os til, siger hun til TV ØST. 


Nyhedsoverblik