Arkæologer finder skræmmende spor - sådan kan Margrethes mænd have indtaget middelalderborg

Arkæolog Lars Meldgaard Sass Jensen fra Aarhus Universitet (i hullet) gennemgår fund med de studerende under udgravningen på Grimstrup. Foto: Museum Lolland-Falster.

Arkæologer har fundet spor, der tyder på, at det var en blodig affære, da Dronning Margrete i middelalderen knuste en vigtig modstander og overtog familiens borg.

Borgen lå utilnærmelig på et næs i en lavvandet sø. Og for at knuse den, måtte dronningens mænd bygge en hel ring af små befæstede angrebsborge på et pileskuds afstand af hovedborgen, hvor oprøreren Benedict von Ahlefeldt fra Lolland havde forskanset sig.

Alt tyder på, at der har været en stor brand i området omkring volden

Leif Plith Lauritsen, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.

Benedict von Ahlefeldt var en af de centrale mænd i den gruppe adelige, der i 1376 gjorde oprør mod Dronning Margrete 1. i et forsøg på at sætte Albrecht af Mecklenburg på tronen i stedet. De gav dronningen tilnavnet Kong Bukseløs - men oprøret kom til en brutal afslutning, da Dronning Margretes mænd stormede borgen.

Nu har arkæologer fundet tegn, der kan give et fingerpeg om de sidste timer i oprøret.

Fundene er gjort i forbindelse med den første organiserede udgravning på borgbankerne nord for Maribo nogensinde. Og de taler næsten deres eget særlige spor: På borgens gårdsplads var der et tykt lag af aske og trækul, der næsten 700 år efter stadig er 10 centimeter tykt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud i udgravningen. Foto: Leif Plith Lauritsen - Museum Lolland-Falster

- Alt tyder på, at der har været en stor brand i området omkring volden, hvor der enten har været placeret en mur eller har stået en bygning. Og vi har en ret klar formodning om, at branden er opstået i forbindelse med stormen på borgen, siger Leif Plith Lauritsen, der er museumsinspektør på Museum Lolland-Falster til TV2 ØST.

Bygningerne kan være sat i brand med brændende kasteskyts, der blev slynget over murene fra kastemaskiner placeret bag angrebsborgene. Kasteskyts, der som en regn af ild ramte ned over borgens stråtækte huse. Om det har været tilfældet kan dog ikke siges i dag.

Flere brandlag

Det er arkæologer fra Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet, der sammen med 18 studerende fra universitetet har stået bag udgravningen af det – for datiden – meget store voldanlæg, der nu ligger i Lysemose Skov nord for Maribo.

- Vi kender til to gange, hvor borgen er blevet indtaget, og det passer med, at vi har fundet to askelag på borgbanken. Det første lag er ret tyndt, og er tilsyneladende bagefter blevet dækket over med ler, så man kunne gå på gårdspladsen igen. Det andet lag er meget tykt ud mod volden, men bliver lidt tyndere i vores anden søgegrøft, der ligger lidt derfra. Men det tykke askelag tyder på, at der har været en større brand på borgen, siger Leif Plith Lauritsen.

Efter at have indtaget borgen forærede dronningen hele herligheden til det lokale kloster, som hun var ved at opbygge i Maribo. Herefter blev borgen revet ned.

Udgravningen på de tre store banker, der i dag udgør resterne af selve Borgen Grimstrup, er den første nogensinde, og den har givet helt ny viden om det gamle fortidsminde.

Artiklen fortsætter under de to kort

Grimstrup lå på et næs ud i Nørresø nord for Maribo. Området er siden blevet groet til. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors - montage af Jakob Olling

 

Sådan ser arkæologernes kort over området ud i dag. Foto: Leif Plith Lauritsen - Museum Lolland-Falster

- Dels har vi fået ny viden om borgens opbygning og nederlag. Dels har vi fundet tegn på, at nogle bygninger på borgen stod i måske 100 år efter at bogen var indtaget og nedlagt. Der er blandt andet fundet rester af dyre, importerede tallerkener, der tyder på at stedet fortsatte med at være levested for de finere samfundslag, også efter at Maribo Kloster havde overtaget området fra Dronning Margrethe, siger han.

Arkæologerne havde ventet at finde rester af en ringmur på selve borgen, men det er ikke lykkedes. Først troede de, at der havde været en slags træpalisade i stedet, som man så det på ringborgene. Nu tror de, at muren har været der, men derefter er blevet fjernet helt.

- Vi har fundet tegn der tyder på netop det. Men det kræver så, at muren er blevet fuldstændig fjernet, og at selv naturstenene i dens fundament er blevet taget med, da man hentede byggematerialer til det nye kloster i Maribo, siger Leif Plith Lauritsen.

Kirken fra klosteret er i dag domkirke for Lolland-Falsters Stift.

Kommer tilbage

Også et voldanlæg, der blev forbundet til borgen, er nu tilsyneladende blevet forklaret. Her mener man, at der var været tale om en indelukket dyrepark, hvor adelsmænd kunne tage på prestigejagt efter vildt, der på forhånd var anbragt i indelukket. Det kunne eksempelvis være vildsvin, som man jagtede til hest med lanse.

Udgravningen i Grimstrup er overstået for denne gang, og søgegrøfterne er blevet dækket til for denne gang. Museet håber dog at kunne vende tilbage til borgen igen allerede om to år.

- Vi har talt med Aarhus Universitet om at fortsætte undersøgelserne i 2021. Her håber vi at kunne vride endnu flere hemmeligheder ud af den gamle borg, siger Leif Plith Lauritsen.

Sådan ser det ud i udgravningen i dag. Foto: Leif Plith Lauritsen - Museum Lolland-Falster

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App