Antallet af tomme butikslokaler er det højeste i flere år

Selv om udbuddet af butikslokaler lige nu ligger højt, behøver det ikke være et problem, vurderer analytiker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tomme butikslokaler er langt fra et sjældent syn rundt om i landet.

Faktisk ligger udbuddet af butikslokaler lige nu på det højeste siden i hvert fald 2003, hvor erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk begyndte at føre statistik med området.

Ifølge Ejendomstorvet.dk, der er ejet af de danske erhvervsmæglere, er 6,6 procent af butikslokalerne herhjemme i øjeblikket udbudt til leje eller salg.

Analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk peger på to primære årsager til, at antallet af tomme butikslokaler nu ligger på det højeste i flere år.

- For det første får de forskellige butikker og detailkæder en større og større del af deres omsætning fra e-handel, og det betyder, at de måske ikke har behov for så mange eller så store fysiske butikker rundt omkring i landet.

quote Der har været en så stor prisstigning, at det måske for mange ikke længere er rentabelt at have den fysiske butik

Nicholas McFall, analytiker hos Ejendomstorvet.dk

- For det andet kan en forklaring være den prisudvikling, der har været på køb og leje af butikslokaler. Der har været en så stor prisstigning, at det måske for mange ikke længere er rentabelt at have den fysiske butik, siger analytikeren.

Ifølge de seneste tal fra Ejendomstorvet.dk, som henter sine data fra blandt andet næsten alle landets erhvervsmæglere og en række pensionsselskaber, er det især København By og Nordsjælland, der oplever den største stigning i udbuddet i øjeblikket.

9900 lokaler kan lejes eller købes

Men også områder som Fyn, Sydjylland og Nordjylland har oplevet en relativt stor stigning i udbuddet, oplyser Nicholas McFall.

Umiddelbart kan udviklingen med flere tomme butikslokaler pege i retning af et problem. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være.

- Det er nok et spørgsmål om, at markedet lige skal tilpasse sig de nye forhold, der gør sig gældende.

- Der er måske nogle lokaler, der skal konverteres til noget andet erhverv, eller også kan det være, at man skal se på, at butikslokalerne skal bygges op og inddeles på en anden måde.

mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Tomme statsejede bygninger koster kassen: - Det virker noget hovedløst
mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Tomme statsejede bygninger koster kassen: - Det virker noget hovedløst

- Hvis man formår at gøre det, så tror jeg ikke nødvendigvis, at det her er et problem, siger Nicholas McFall.

På landsplan er cirka 9900 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk, heraf 2100 butikslokaler.

I hele landet findes godt 12,5 millioner butikskvadratmeter, og 832.600 kvadratmeter er forsynet med et til leje eller til salg-skilt.


Nyhedsoverblik