Anklager om dom i sag om børnemishandling : - Straffene ligger meget lavt

Anklager Jeanette Wincentz Andersen var ikke tilfreds med, at et forældrepar fik korte fængselsstraffe for at have mishandlet fire børn over seks år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes jo, at straffene for mishandling af børn ligger meget lavt.

Sådan siger anklager Jeanette Wincentz Andersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter der tirsdag eftermiddag faldt dom i en grov sag om overgreb på fire børn i en familie fra Korsør-egnen. 

Her fik en mor et år og tre måneders fængsel, mens en far blev idømt et års fængsel ved Retten i Næstved.

quote Jeg synes jo, at straffene for mishandling af børn ligger meget lavt

Jeanette Wincentz Andersen, anklager, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

Forældrene overvejer begge, om de vil anke dommen, efter de blev kendt skyldige i blandt andet at have begået vold og mishandlet hinanden, deres fire børn og to hunde gennem de sidste seks år.

Tiltalerne handlede blandt andet om, at faderen skulle have udsat sine børn for alvorlig vold.

Et eksempel gik på, at han skulle have skubbet børnene ned af en trappe fra 1. sal. Faderen var også anklaget for at have voldtaget sine to døtre, men på det punkt blev han dog frikendt. 

Retten i Næstved
Læs også
Dom: Mor dømmes hårdere end far i sag om overgreb på børn
Retten i Næstved
Læs også
Dom: Mor dømmes hårdere end far i sag om overgreb på børn

Krævede hårdere straffe

Hvis det stod til anklager Jeanette Wincentz Andersen, så skulle forældre have langt hårdere straffe, end de fik i retten i dag.

Hun krævede, at moderen fik 4,5 års fængsel. Det skyldtes, at hun havde forsøgt at få faderen dømt på falske anklager, hvilket ifølge Jeanette Wincentz Andersen i sig selv burde udløse to år af fængselsstraffen. 

Desuden havde anklageren gerne set, at faderen havde fået en straf på 3,5 års fængsel. Hun mener, at overgrebene har en meget alvorlig karakter, der kræver hårde straffe.

- Det er simpelthen, at et forældrepar igennem rigtig mange år har slået og mishandlet fire børn. Og det er foregået, mens de andre børn har overværet volden mod søskende. Desuden har forældrene været oppe at slås indbyrdes. Det får nogle frygtelige skadevirkninger på de her fire børn, siger hun.

Retten i Næstved
Læs også
Far og mor kendt skyldige:
Mishandlede fire børn gennem seks år
Retten i Næstved
Læs også
Far og mor kendt skyldige:
Mishandlede fire børn gennem seks år

Derfor forsøgte Jeanette Wincentz Andersen også at argumentere for, at strafudmålingen skulle afspejle sagens grove karakter.

Og det betød efter hendes mening flere års fængsel til forældrene. 

- Jeg lagde jo meget vægt på den her strafskærpelse (på retspraksis for mishandling af børn, red.) i maj 2018. Den, mener jeg, skulle være slået igennem i de her afgørelser, siger hun og tilføjer:

-  Men det, jeg også lagde vægt på, var, at moderen havde tilskyndet drengene til at forælle om, at et seksuelt misbrug ikke var sket. Det, mener jeg, bør takseres til flere års fængsel.

Hun vil nu undersøge dommen nærmere. Derefter vil hun drøfte sagen med statsadvokaten, hvorvidt dommen bør ankes.

De fire børn, som består af to drenge på 14 år og to piger 10 og 12 år, er alle anbragt uden for hjemmet.


Nyhedsoverblik