Anklager kræver stadig forvaring: Retslægerådet siger, hun er farlig

Anklager Kristian Kirk er tilfreds med, at landsretten i dag har kendt Kundbypigen skyldig. Han mener stadig, hun skal idømmes forvaring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nu 17-årige pige fra Kundby er i dag blevet kendt skyldig i Østre Landsret. 

Dermed stadfæstede landsretten skyldsspørgsmålet fra Retten i Holbæk, hvor hun blev kendt skyldig for forsøg på terror. 

- Min umiddelbare reaktion er selvfølgelig, at jeg er tilfreds med, at to retsinstanser nu har været enige i anklagemyndighedens opfattelse af den her sag, siger Kristian Kirk, anklager.

- Ikke som en socialsag, som forsvareren har sagt, men som en terrorsag. Altså en sag, hvor man har forsøgt at planlægge angreb mod to skoler.

Anklager går efter forvaring

Du går efter en forvaringsdom. Hvorfor gør du det? Som vi har hørt i dag, så er der jo tale om en meget omsorgssvigtet pige, som i virkeligheden har brug for hjælp. 

- Ja, jeg er enig i, at pigen har brug for hjælp. Men det, vi også kan høre er, at vi har en vurdering fra Retslægerådet, der siger, at hun er farlig. Vi har også en anbefaling derfra – altså den højeste lægefaglige instans i hele Danmark - som siger, at de uden forbehold anbefaler, at pigen idømmes forvaring, lyder det fra Kristian Kirk.

- Det er ikke Retslægerådet, der bestemmer, hvad anklagemyndigheden lægger påstand om i straffesager. Men det har indgået med meget stor vægt i vores overvejelser. Det var også derfor, vi valgte at anke Retten i Holbæks dom for netop at få Østre Landsrets stillingtagen til spørgsmålet omkring forvaring, siger han.

Ingen hjælp til pigen

Forsvareren kritiserer myndighederne for, at der ikke er blevet stillet anti-radikaliseringsprogrammer til rådighed for Kundby-pigen. 

- Der er selvfølgelig anti-radikaliseringsprogrammer. Politiet har også medarbejdere, som kan tilbyde hjælp undervejs. Men det er et tilbud, der gælder indtil der sker anholdelser i sagen. Altså inden de udvikler sig til straffesager. Det er rent kriminalpræventive tiltag. Derfor har hun siden grundlovsforhøret været i Kriminalforsorgens regi. Der har ikke været noget at tilbyde fra vores side på nuværende tidspunkt. Hvis Kriminalforsorgen havde tilbudt noget og de havde spurgt os, så havde vi ikke sagt nej til det, siger Kristian Kirk og fortsætter:

- Det er vores opfattelse at set i et større samfundsmæssigt perspektiv, så har vi alle en interesse i, at folk der er radikaliseret modtager en form for hjælp. Men vi har ikke noget at tilbyde i vores butik, hvis jeg må sige det sådan, afslutter han.

 


Nyhedsoverblik