Anklager i Kundby-sagen: Det er en usædvanlig sag på alle måder

Anklageren vil kræve Kundby-pigen idømt forvaring på ubestemt tid, når hun skal i retten. Vi gør det jo ikke ud af igenting, siger anklageren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun er tiltalt for forsøg på terrorisme.

Den nu 17-årige pige fra Kundby blev ifølge anklageskriftet stoppet i forberedelserne til terror, da hun blev anholdt af politiet den 13. januar 2016. Hun har siden været i varetægt i en lukket institution for unge. 

Og nu er det altså kommet frem, at anklagemyndigheden går efter en af de hårdeste straffe, når Kundby-pigen skal for retten. 

Anklageren vil kræve Kundby-pige idømt forvaring på ubestemt tid.

quote Det er en usædvanlig sag på alle måder og også nu på grund af sanktionspåstanden

Peter Ahleson, anklager

- Baggrunden er i korte træk den kriminalitet, som pigen er tiltalt for at have begået og så en vurdering, som Retslægerådet har foretaget, siger anklager, Peter Ahleson, til TV ØST.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad Retslægerådet begrunder sin vurdering med eller i øvrigt referere fra sagen, fordi den kører fortsat for lukkede døre. 

Usædvanlig sag på alle måder

Ifølge pigens forsvarer, er det en "overraskende og vild" melding. 

- Det er en usædvanlig sag på alle måder og også nu på grund af sanktionspåstanden. Men vi mener altså, at der er grundlag for at nedlægge påstanden. Og så er det så op til domstolene at vurdere om betingelserne for at dømme forvaring er opfyldt, lyder det fra Peter Ahleson. 

- Jeg kan forstå, hvis man synes, det er en alvorlig påstand at komme med, om det er utilstedeligt eller ej, det vil jeg ikke kommentere på. Men vi mener, der er grundlag for at nedlægge påstanden, og vi gør det jo ikke ud af det rene igenting. 

quote Der er tale om en tiltale, og jeg synes, at domstolene skal have lov til at vurdere sagen

Peter Ahleson, anklager

Kun 15 år?

Pigen fra Kundby var kun 15 år, da hun blev anholdt. 

Så hvad er overvejelserne for den strenge straf? 

- Jeg vil ikke gå nærmere ind i overvejelserne omkring det, for det er vigtigt for mig at understrege, at pigen ikke er dømt for noget endnu. Der er tale om en tiltale, og jeg synes, at domstolene skal have lov til at vurdere sagen, siger Peter Ahleson og tilføjer:

- Det er helt usædvanligt at nedlægge sådan en påstand overfor mindreårige. 

Han forklarer, at som mindreårig kan man få en fængselsstraf på mere end 16 år. 

- Højesteret har været inde og vurdere fængselsudmålingen, altså hvor meget kan man få i straf for det her og har sagt, at udgangspunktet for forsøg på den her kriminalitet er 12 år, hvis man altså er voksen. 


Nyhedsoverblik