Set over 5 millioner gange: Amerikansk verdensstjerne hylder kniv fra Kalundborg på Instagram

En kniv skabt af knivmageren Michael Hansen er blevet hyldet af Justin Timberlake på nettet. Hyldesten har fået fem millioner likes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Justin Timberlake er en af verdens allerstørste sangstjerner med millioner af følgere på det sociale medie Instagram, og fornyelig lod han sin berømmelse drysse over en knivmager fra Kalundborg.

I sommer besøgte den amerikanske stjerne restauranten Noma i København, hvor han på Instagram hyldede en kniv skabt af knivmageren Michael Hansen fra Kalundborg. 

quote Jeg har ikke tal på de knive, jeg har lavet

Michael Hansen, knivmager

Den hyldest til kniven har nu fået over fem millioner visninger på det sociale medie.

- Han fik 13 eller 14 serveringer, og blandt de gode madoplevelser spottede han min kniv, fortæller Michael Hansen til TV ØST.

Han har lavet 22 meget forskellige knive til Noma. Knivene er kunstfærdigt forarbejdede og uhyre skarpe. Knivene er Michael Hansens passion.

Lavet hjemme i garagen

Knivene er alle lavet hjemme i garagen, og de har alle ét til fælles.

- Knivene er alle lavet, fordi jeg synes, at de var sjove, og jeg kommer ikke til at gøre andet end det. Det skal være en fed oplevelse at lave kniven, siger knivmageren, der samtidig afviser, at han vil kunne udvide produktionen for at sælge endnu flere knive.

Se klippet med Justin Timberlake, der prøver kniven skabt af Michael Hansen fra Kalundborg.

Vis dette opslag på Instagram

WOAH @nomacph

Et opslag delt af Justin Timberlake (@justintimberlake) den

Selvom der ikke er tale om serieproduktion, så har han dog travlt i garagen, hvor de snurrende maskiner kan høres langt omkring.

Læs også
Kris trodser sin sclerose og spiller golf: - Jeg nyder, at jeg stadig har muligheden
Læs også
Kris trodser sin sclerose og spiller golf: - Jeg nyder, at jeg stadig har muligheden

- Jeg har ikke tal på de knive, jeg har lavet. Men jeg har været i gang i 25 år, og de sidste år har jeg lavet forholdsvis mange knive, siger han.

Skriver bøger

Udover Noma i København så har Michael Hansen netop leveret nye knive til den nye japanske søsterresturant.

Et udvalg af Michael Hansens knive.
Et udvalg af Michael Hansens knive. Foto: Søren Kiehn - TV ØST

Han nøjes dog ikke kun med at lave ting til at skære med. Han skriver også bøger om dem, og indtil nu er det blevet til to af slagsen. De er blevet godnatlæsning blandt kollegerne, fortæller han.

- Jeg er jo nok den knivmaner i Danmark, der putter flest andre knivsmænd. Den bog står en armslængde fra sengen, og er noget det sidste mange knivmagere læser, før de går til ro, fortæller han.


Nyhedsoverblik