Amanda Wilms valgte en erhvervsuddannelse: - Folk så ned på frisøruddannelsen

I dag kom regeringens nye erhvervsudspil, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det blev taget godt imod i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det bør være ligeså populært at gå på erhvervsuddannelse som alt muligt andet.

Sådan lyder meldingen fra en af eleverne på EUC Sjælland i Næstved, som lige nu er ved at færdiggøre frisøruddannelsen.

25-årige Amanda Wilms har altid vidst, at hun ville være frisør. 

quote Jeg følte ikke, at frisøruddannelsen var så anerkendt. De fleste skulle i gymnasiet eller på handelsskolen

Amanda Wilms, frisørelev på EUC Sjælland i Næstved

Frisøruddannelsen blev set ned på

Men Amanda Wilms husker tydeligt holdningen til erhvervsuddannelserne

- Jeg følte ikke, at frisøruddannelsen var så anerkendt. De fleste skulle i gymnasiet eller på handelsskolen. Jeg følte, at jeg mistede lidt af fællesskabet i klassen det sidste år, fordi de andre skulle videre, og jeg var i en helt anden boldgade, siger Amanda Wilms, frisørelev, EUC Sjælland, Næstved.

Det er blandt andet den negative opfattelse, som regeringens udspil vil gøre op med.

Regeringen fremlagde i dag et udspil med 55 punkter indenfor 12 områder, der i 2020 skal få hver fjerde elev til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Jeg synes, det er en god ting at klæde de unge mennesker på til, at det også er okay at tage en erhvervsuddannelse, ligesom det også er helt fint at tage en gymnasial uddannelse, siger Amanda Wilms.

EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune
EUC Nordvestsjælland
Læs også
Overblik: Sådan går det erhvervsuddannelserne i din kommune

Gymnasiet skal ikke nødvendigvis være førstevalg

Ifølge regeringens udspil skal de mest populære uddannelser ikke nødvendigvis være førstevalg. Samtidig vil man styrke traditionerne ved at uddele medaljer på erhvervsuddannelsen, hvor de andre uddannelser har huer

Odsherred kommune er sammen med Kalundborg vores regions gode eksempler på, hvordan man får unge ind på erhvervsuddannelserne.

Næstved placerer sig lavest i forhold til unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

quote Jeg synes overordnet set, så er det rigtig godt, at der bliver tænkt i rekruttering fra folkeskolen

Thomas Ter-Borch, uddannelseschef på EUC Sjælland

- Næstved er jo en meget stor gymnasieby og har nogle store og meget stærke gymnasier. Og det kan jo selvfølgelig være medvirkende til, at der er hård konkurrence, siger Thomas Ter-Borch, der er uddannelseschef på EUC Sjælland.

Uddannelseschefen mener at EUC Sjælland i Næstved har en solid uddannelse at tilbyde de unge, så nu skal der bare tiltrækkes endnu flere elever, så statistikken kan blive vendt.

- Jeg synes overordnet set, så er det rigtig godt, at der bliver tænkt i rekruttering fra folkeskolen. At der bliver mulighed for at forlænge nogle grundforløb, og at arbejdet med praktikpladser bliver styrket. Der er nogle af de steder, hvor det har haltet, siger uddannelseschefen.

Skal få øjnene op

EUC Sjælland i Næstved har dog allerede en række tiltag, som skal tiltrække de unge. I denne uge, er folkeskoler fra regionen inviteret indenfor for at prøve kræfter af med de forskellige håndværksfag

- Der er jo mange, der gerne vil på gymnasiet, men efter vi har lært noget om det her, så er der måske flere, der har fået øjnene på for det, og måske vil vælge det her, siger Malou Brandt, der går i 8.klasse på Nordskovskolen i Haslev.

Folkeskolerne er også et af midlerne til at nå målet, der i år 2020 skal få omkring hver fjerde skoleelev til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Jeg synes, det er en god ting også at klæde unge mennesker på til, at det også er okay at tage en erhvervsuddannelse, ligesom det er helt fint at tage en gymnasial uddannelse. Jeg synes ikke, der skal være forskel på det, siger frisørelev Amanda Wilms.


Nyhedsoverblik