Alle i mæslingeudbrud er smittet med samme virus

Statens Serum Institut konstaterer, at der er tale om et mindre udbrud af mæslinger i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fem danskere, der er blevet smittet i et nyt dansk mæslingeudbrud, er alle smittet med præcis samme virus.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

- Det betyder, at de med overvejende sandsynlighed er en del af den samme smittekæde og bekræfter, at der aktuelt er et mindre udbrud af mæslinger i Danmark, skriver instituttet.

Mæslinger
Læs også
Statens Serum Institut: Bliv vaccineret mod mæslinger
Mæslinger
Læs også
Statens Serum Institut: Bliv vaccineret mod mæslinger

SSI kommer med meldingen, da det nu har genotypet mæslingevirus fra de to seneste tilfælde. Instituttet konstaterer, at de to virus er 100 procent identiske med de første tre tilfælde.

Det var mandag, at SSI oplyste om de to nye smittede med mæslinger. På den baggrund konstaterede instituttet, at der var tale om et egentligt udbrud.

Opfordrer til vaccination

Afdelingslæge ved SSI Peter Henrik Andersen oplyser torsdag morgen, at instituttet på nuværende tidspunkt ikke kender til flere tilfælde i udbruddet end de fem smittede.

quote I og med, at der for to af tilfældene ikke er nogen kendt kontakt til nogle af de andre tilfælde, er der en uerkendt situation, som betyder, at man kan møde mæslingevirus i Danmark i øjeblikket

Peter Henrik Andersen, afdelingslæge, Statens Serum Institut

- Det (at alle er ramt af samme virus, red.) bekræfter, at der er tale om en smittekæde, hvor en person, der har været ude at rejse, har taget mæslinger med hjem til Danmark og smittet videre i et vist omfang.

- Det er klart, at det er et lille udbrud med fem tilfælde. Men i og med, at der for to af tilfældene ikke er nogen kendt kontakt til nogle af de andre tilfælde, er der en uerkendt situation, som betyder, at man kan møde mæslingevirus i Danmark i øjeblikket, siger lægen.

Han opfordrer til, at man bliver vaccineret, hvis man ikke har haft mæslinger eller er vaccineret i forvejen.

Små børn er i særlig risiko

SSI understreger i den nye melding, at der ikke er en anbefaling om at fremrykke de normale vaccinationstidspunkter i børnevaccinationsprogrammet.

Normalt vaccineres børn med MFR-vaccine, som sikrer imod smitte med mæslinger, når de er 15 måneder og fire år.

Mæslinger 2
Læs også
Nye tilfælde af mæslinger - nu er der tale om et udbrud
Mæslinger 2
Læs også
Nye tilfælde af mæslinger - nu er der tale om et udbrud

I særlige situationer kan man dog vaccinere tidligere, forklarer afdelingslægen.

- Hvis der en udtalt bekymring. Eksempelvis hvis der er tilfælde i nærområdet eller er smitte i nærheden af ens børns vuggestuer kan man eventuelt rykke vaccinen frem til 12 måneder, siger Peter Henrik Andersen.

De fleste danskere er i dag vaccineret eller har haft mæslinger og er derfor immune.

Dog er små børn, der endnu ikke har fået vaccinen, i særlig risiko. Det samme gælder danskere født mellem 1975 og 1986. En større andel af dem er ikke vaccineret eller har været smittet.


Nyhedsoverblik